Af Vibeke Quaade
informationsrådgiver i Uganda for MS ActionAid Denmark
Uganda kan være uden skove og reduceret til ørkenland om 40 år.
Det konkluderer den nyligt udkomne miljørapport The State of the Environment 2008, som tager temperaturen på klimaets tilstand i det østafrikanske land og tegner et mørkt billede for fremtiden.
I 1990 var landets skovareal på 5 millioner hektar, i dag er den på 3,5 million hektar og i alt 30 procent af skoven er forsvundet. Fortsætter den udvikling, er der ikke mere skov i det ellers så frodige grønne land i 2050.
Den voldsomme reduktion i skovarealet skyldes ifølge rapporten, som kommer fra landets miljøstyrelse National Environment Management Authority (NEMA), først og fremmest Ugandas ekstremt høje folkevækst.
I gennemsnit føder hver ugandesisk kvinde 6,9 børn. Det betyder, at indbyggertallet er vokset fra 25 millioner i 2002 til 31 millioner i dag, og at befolkningstilvæksten er på 3,6 procent årligt.
Spæde forsøg på moderniseringer i energisektoren har ikke fulgt med den udvikling. 78 procent af alle ugandesere bruger stadig trækul til madlavning, hvis de da ikke laver mad på bål. Det er på den bekostningen af skoven hugges ned.
Rapporten peger også på andre graverende ændringer i klimaet. Meget tyder på, at den allerede synligt svindende ismasse på Ruwenzori-bjergkæden (Månebjergene) langs grænsen til DR Congo i vest kan være helt væk om 25 år.
Selv om det i første omgang betyder, at vandløb omkring bjerget vil flyde over (på grund af den storer afsmeltning), så falder vandressurcerne i landet generelt. Det grelleste eksempel er søen Wamale i den centrale del af landet.
Wamales udstrækning er ifølge rapporten reduceret fra 164 km2 i 1990 til nu blot 87 km2.
Det er ikke første gang, at miljø- og klimaændringer er på dagsorden i Uganda. Igennem en årrække har det været et tilbagevendende emne.
Men de dominerende politiske vinde har ikke blæst i en miljøvenlig retning, og debatten om miljøhensyn har haft tendens til at ende i en fastlåst diskussion for og imod økonomisk udvikling.
Som i april 2007, da regeringen i Kampala var i gang med at gøre 7.100 hektar
af Ugandas største regnskov Maria Forest (på 30.000 hektar) til sukkerplantage.
Dengang modsatte stærke kræfter i Ugandas folkelige organisationsliv (civilsamfund) sig på det kraftigste med argumenter om, at netop denne regnskov, som ligger ca. 30 kilometer fra hovedstaden, fungerer som drivhus for den
centrale og østlige del af landet.
Dertil sørger den for, at vandløb og småsøer omkring verdens tredjestørste sø Victoria Søen ikke tørrer ud.
Men Ugandas regering havde en anden opfattelse. En del af strategien for landets økonomiske udvikling er at tiltrække investorer bl.a. ved at give dem godbidder i form af jord.
Regeringens argument var derfor, at enhver, der modsatte sig at en fjerdedel af regnskoven blev til sukkerplantage, i virkeligheden modsatte sig landets udvikling.
Efter voldsomme gadedemonstrationer, hvor 3 personer mistede livet og militæret blev sat ind, blev hele sagen sat på standby, og indtil videre er Mabira skoven der stadig.
Senere på året i slutningen af 2007 blev Uganda igen mindet om klimaforandringerne, da der var brug for akut nødhjælp til 300.000 mennesker i det nordøstlige Uganda på grund af voldsomme oversvømmelser.
De 2 hårdest ramte distrikter, Amuria og Katakwi, er siden da aldrig stabiliseret. For efter oversvømmelserne har det været småt med nedbør, og i øjeblikket skønnes det at 70.000 sulter på grund af tørke i netop de områder, som stod under vand for knap 2 år siden.
Klimaændringer og mangel på skovområder siges at være årsag til tørken. Ifølge miljørapporten er det da også skoven i den østlige del af landet, som først vil forsvinde helt, hvis ikke den nuværende negative udvikling bremses.
Artiklen er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk af forfatteren
