Der er sandsynligvis mange fisk, havskildpadder og andre havdyr, der har stiftet bekendtskab med et brugt mundbind. Milliarder af dem ender nemlig sammen med de i forvejen store mængder plastikaffald, der flyder rundt i vores floder, vandløb og verdenshave. Det viser flere undersøgelser af de foreløbige miljømæssige konsekvenser af Covid-19’s hærgen på hele kloden.
”Dette udgør et langvarigt problem for miljøet i verdenshavene, og bliver hovedsageligt ophobet på strande og på havbunden i kystområder. Vi anbefaler bedre håndtering af medicinsk affald i pandemiens epicentre, særligt i udviklingslande,” skriver forskere fra Arizona State University i et studie publiceret i PNAS i november.
Plastikforurening i verdenshavene er i forvejen et stort problem for hvaler, hajer, fisk og alt andet liv i oceanerne. Dermed gør det også livet vanskelligere for småfiskere og andre, der er afhængige af et frodigt liv under havoverfladen. I det store billede er vi alle afhængige af trivsel i oceanerne, hvilket også har fået FN til at dedikere et af de 17 verdensmål til et godt havmiljø.
Mere skadelige end plastikposer
Covid-19 har plaget samfund i hele verden i snart to år, men den har også forværret et i forvejen stort problem med plastikaffald i verdenshavene. Forskerne i det nye studie har regnet sig frem til, at coronakrisen har ført til omkring 8 millioner tons plastikaffald, som ikke bliver ordentligt håndteret. Heraf er omkring 25.000 tons endt i verdenshavene.
Mundbindet er et af de helt store syndere i den henseende. Eksperter fra Ocean Asia lavede i 2020 en beregning, der tog udgangspunkt i en årligt produktion af mundbind på 52 milliarder styk. Heraf vurderer de, at 3 procent ikke bliver korrekt deponeret, og dermed kommer de frem til, at 1,56 milliarder mundbind i 2020 endte i verdenshavene. De har en samlet vægt på mellem 4,6 og 6,2 tons.
Der er sikkert mange, der har bemærket, at mundbind også ligger og flyder i gaderne i Danmark. I affaldsindsamling af Danmarks Naturfredningsforening i oktober 2020 var der fokus på netop det, og her blev der fundet 2.700 mundbind i naturen af de 6.500 frivillige, som deltog i oprydningen.
Mundbindene er et problem, da det kan tage op til 450 år for dem at blive nedbrudt. I procesessen bliver de nedbrudt til mikroplast, og de kan derfor værre et større problem for naturen end plastikposer, mener eksperter.
“En nyere og større bekymring er, at mundbindene direkte er lavet af plastikfibre i mikrostørrelse (med en tykkelse på 1 til 10 mikrometer (0,001 til 0,01 millimeter, red.)). Når de nedbrydes i miljøet vil mundbindene udlede mere plastik i mikrostørrelse nemmere og hurtigere end plastikposer,” lyder det fra forskere fra Syddansk Universitet.
Sydøstasien værst ramt
Mundbind er imidlertid kun en del af problemet. Der har været gang i plastikhandsker, engangsdragter, testudstyr og meget andet på hospitaler verden over. Forskerene fra Arizona State University har regnet sig frem til, at langt det meste af det plastikaffald, der har rødder i kampen mod Covid-19 og ender i naturen, kommer fra hospitalerne.
46 procent af den del af coronaskraldet kommer fra Asien, vurderer eksperterne, mens Europa står for den næststørste del på 22 procent. Der er flere forskellige årsager til, at det ser værst ud i Asien. Blandt andet er der i forvejen større tradition for at bære mundbind, og en større del af befolkningerne lever nær kysterne.
Dertil halter affaldshåndteringen mange steder, og så har pandemien samtidigt haft en negativ indflydelse på den uformelle genbrugssektor i flere nationer på kontinentet. På grund af nedlukninger har individuelle affaldsindsamlere ikke leveret materialer til genbrugscentre, som de plejer at gøre. De uformelle affaldsindsamlere har leveret 65 procent mindre plastik til genbrug, vurderer Verdensbanken.
Forskerne fra Arizona State University har regnet sig frem til, at Shatt al Arab er den flod, der har modtaget mest affald fra coronapandemien. 5,2 tusinde tons skrald er endt i floden, der er et samlepunkt for Eufrat og Tigris. Den har udspring i Tyrkiet og flyder gennem Syrien og Irak, inden vandet strømmer ud i den Persiske Golf. 400.000 tons er endt i Indusfloden, mens 3,7 tusinde ton coronaskrald er havnet i den kinesiske flod Yangtze.
