Trafik og industri, der kører på fossile brændstoffer, er en global dræber. Det har adskillige rapporter allerede påvist. Helt ny forskning vurderer, at de klimaskadelige udledninger i 2012 havde 10,2 millioner dødsfald på samvittigheden. I 2018 var tallet 8,7 millioner.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Environmental Research i februar.
”Vi glemmer at betragte luftforurening som en usynlig dræber. Luften, vi indånder, har konsekvenser for alles helbred, men særligt for børn, ældre mennesker, personer med lave indkomster og minoriteter”, forklarer Neely Tummula, forsker fra George Washington University til The Guardian.
Tallene over dødsfald i den nye rapport er væsentlig højere end de tal, der kommer fra Verdenssundhedsorganisation (WHO). FN-organisationen vurderer, at 4,2 millioner mennesker årligt mister livet på grund af udendørs luftforurening.
Paris-aftalen har sundhedsmæssige fordele
På den baggrund er det måske ikke så underligt, at en indsats mod klimaforandringer kan være gavnligt for den globale sundhed. Et andet nyt studie har gransket, hvor meget den globale klimaaftale, Paris-aftalen, kan gavne folkesundheden verden over.
Det drejer sig om en undersøgelse publiceret i The Lancet. Her har eksperterne undersøgt de helbredsmæssige fordele ved en realisering af klimaaftalens mål i ni lande, herunder Indien, Kina, Brasilien, Indonesien og USA.
Forskerne har undersøgt to scenarier. Et, hvor vi fortsætter den nuværende kurs, og et andet, hvor vi øger indsatsen, så både Paris-aftalen og FN’s verdensmål bliver til virkelighed. Konklusionen er, at sidstnævnte kurs har store, positive konsekvenser for luftforurening, kost og fysisk aktivitet.
Således kan en indfrielse af målene betyde et sted mellem 1 og 18 millioner færre dødsfald som følge af luftforurening i 2040. Derudover ville kostrelaterede dødsfald reduceres med 5-86 millioner, mens effekten på fysisk aktivitet, eksempelvis med øget cyklisme og gang frem for bilisme, ville betyde 1-15 millioner færre døde i 2040.
Værst i Sydøstasien
Det er ifølge studiet i Environment Research indbyggere i Sydøstasien, der lider mest af elendig luftkvalitet. Her er lidt over 30 procent af alle dødsfald for personer over 14 år relateret til luftforurening. Til sammenligning er Europa nummer to på den liste med knap 17 procent.
I lande som Bangladesh, Indien, Kina, Pakistan og Vietnam er luftforurening et stort problem i byerne. En opgørelse fra 2019 viser, at Indien har mange byer, hvor forureningen er slem, mens Kina stadig døjer med helbredsskadelig luftkvalitet. Der er dog forbedringer i Beijing, som har arbejdet med handlingsplaner for at bekæmpe forureningen.
Læs også: Indien præger liste over verdens mest forurenede byer – fremgang i Kina
Studiet i Environmental Research har ikke tal for 2020, men der er noget, der tyder på, at coronakrisen kan have haft en positiv indvirkning på luftforureningen. Et regnestykke viser, at 11.000 menneskeliv i Europa er blevet sparet på grund af renere luft som følge af nedlukningerne for at hindre spredningen af Covid-19.
