Mimi Jakobsen ankom fredag til verdens største flygtningelejr i Kenya. Red Barnets generalsekretær skriver hjem om sine oplevelser, der kan tage pusten fra enhver, hedder det på organisationens website.
Mimi Jakobsen befinder sig i den enorme Dadaab-lejr i det nordlige Kenya, der rummer opimod 400.000 fordrevne, langt de fleste fra det sønderbrudte naboland, Somalia.
Det samme gjorde omkring 800 flygtningebørn, som også ankom fredag. En tredjedel af dem er underernærede, dehydrerede og tydeligt mærkede af det, de har oplevet.
I alt er der nu omkring 200.000 børn i lejren. “Jeg staver det lige: tohundredetusinde!”, skriver den tidl. minister og toppolitiker i en e-mail og fortsætter:
– Det første, der slog mig, var ’hvor er alle de smil, som børn i Afrika ellers altid har?’. De har nok deres gode grunde.
’Det ville jeg sgu også have sagt’
– Vi stod over for en gitterlåge. Bag den stod en lang række nytilkomne flygtninge, der ikke nåede at komme ind i lejre i dag. Vi spurgte forsigtigt om vi måtte tage et billede. ’Vi er ved at dø af sult. Vi vil ikke have billeder. Vi vil have mad’, lød det prompte fra en af mændene. Det ville jeg sgu også have sagt, hvis jeg var i deres situation, skriver Mimi Jakobsen.
En af de flygtningefamilier, hun mødte i lejren i dag, er den 15-årige Nuriyo, der er mor til to små piger på hhv. 3 år og 5 måneder.
– De var de sidste, der nåede gennem køen til lejren i dag. De kom fra Somalia. Pigernes far forsvandt for adskillige måneder siden. Og da de geder og kameler, de skulle leve af, døde på grund af tørke, var der kun en vej. At gå, skriver Mimi Jakobsen.
Se mere på www.redbarnet.dk
