Mimi Jakobsen ind i U-landsstyrelsen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Udviklingsminister Søren Pind (V) har udnævnt 2 nye medlemmer af U-landsstyrelsen, eller Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, som forsamlingen officielt hedder.

Udnævnelsen gælder fra Nytår og 3 år frem, dvs for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013. De 2 nye er:

* Generalsekretær og tidl. minister Mimi Jakobsen, Red Barnet
* Admin. Direktør Niels Thuesen, ACTN, fhv. admin. direktør i BankInvest

De erstatter Kim Carstensen, leder af Verdensnaturfondens globale klimaprogram, og Marie Visti Hansen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Søren Pind har samtidig genudnævnt Klaus Bustrup, tidligere admin. direktør i Landbrugsraadet, som formand for Styrelsen for endnu en periode. Desuden genudnævnes:

* LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO
(bliver også ny næstformand efter Kim Carstensen)
* Professor Henrik Secher Marcussen, Roskilde Universitet
* Generalsekretær Anders Ladekarl, Dansk Røde Kors
* Direktør Lars B. Goldschmidt, Dansk Industri
* Direktør Michael Stevns, Landbrug og Fødevarer
* Lektor Anne Mette Kjær, Aarhus Universitet

KUN 2 NGOER MED

Det betyder samlet set, at der fortsat kun er 2 NGOer repræsenteret som direkte medlemmer, nemlig Mimi Jakobsen og Anders Ladekarl – og dét kun, hvis Dansk Røde Kors defineres som en NGO og ikke som den danske aflægger af en ikke-partisk overstatslig institution.

Store folkelige organisationer, såsom Folkekirkens Nødhjælp, Mellem-folkeligt Samvirke og IBIS, der alle er markante projektoperatører, er henvist til suppleantpladser.

Sådan har det været, siden dav. minister med ansvar for u-lands-bistanden, Bertel Haarder (V), for 7 år siden ryddede ud i NGOernes repræsentation i den 9 medlemmer store forsamling, der rådgiver ministeren og tager stilling til større bevillinger.

Under hans forgænger som ansvarlig minister for u-landshjælpen, dav. udenrigsminister Per Stig Møller (K), blev der ikke rørt ved NGOernes repræsentation. Siden Haarder har 2 efterfølgende Venstre-ministre – Ulla Tørnæs og Pind – valgt at tilgodese andre aktører end de ofte kritiske og åbenmundede NGOer.

Det indebærer samtidig, at en evt. ny regering efter næste valg ikke vil kunne ændre herpå før fra 1. januar 2014.

Samtidig fortsætter styrelsens mands-dominans, idet blot 1/3 af medlemmerne er kvinder. U-landstyrelsen har tillige i sin over 40 år lange historie aldrig haft en kvinde for formand.

Formandsrækken tæller bl.a. Kjeld Philip, Kai Petersen, Christian Kelm-Hansen, Peder Elkjær, Holger Bernt Hansen og nu Klaus Bustrup.

Hele den nye U-landsstyrelse, inklusive dens 8 suppleanter eller stedfortrædere kan ses på:
http://www.um.dk/NR/exeres/70EB9E8C-043E-4608-AC89-C3EC0344FC40,frameless.htm?NRMODE=Published

Udviklingsminister Søren Pind siger:

– Et fokuseret og effektivt udviklingssamarbejde, der skaber resultater, kræver den bedste rådgivning. Derfor har jeg… lagt vægt på at samle et team, der på bedste vis kan bidrage positivt hertil og sikre gennem-førelsen af Strategien for Danmarks Udviklingssamarbejde fra maj 2010.

Pind har videre genudnævnt professor dr. phil. Holger Bernt Hansen til formand for Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013.

Kilde: www.um.dk o.a.