Mindeord om journalist Halldór Sigurdsson ved journalist Jens Lohmann, formand for Nairobiklubben, foreningen af u-landsjournalister, som Halldór Sigurdsson var et mangeårigt medlem af:
Verden er ikke længere den samme. Den slagfærdige, impulsive, opmærksomme, provokerende, flittige, engagerede, hjælpsomme, sprogperfektionistiske Halldór – husk accenten – er pludselig borte.
Jovist, vi var ved at vænne os til, at han var borte i stadig længere perioder, men vi vidste, at han altid vendte tilbage. Altid med nye historier om sine oplevelser og nye erfaringer.
Det kunne være hans desillusion over, at hans elskede portugisere ikke er så vidunderlige, som han havde anset dem for – indtil han forlagde sin vinterresidens til Lissabon. Så hellere spanierne, trods alt.
Det kunne være nye erkendelser af den triste udvikling i vor hjemlige andedam. Halldór lagde ikke fingrene imellem, når han oplevede smålighed, træskhed, hykleri og dobbeltmoral, i politik og på det personlige plan.
Altid fortalt med sans for den levende og relevante detalje uden at miste tråden – akkurat som i hans levende, direkte reportager – og gerne med et glimt i øjet. Fortalt med denne lette hæshed, tydelige diktion og særlige (nordatlantiske?) frasering der var så karakteristisk for ham.
Og så var der hans skæve spørgsmål på pressemøder, generalforsamlinger og sammenkomster, hvor han lige skulle have opklaret eller præciseret noget. Nairobiklubbens generalforsamlinger vil ikke mere blive livet op af Halldór.
Halldór var åbenbart en, man enten holdt meget af eller holdt meget af at hade. Højrefløjen i dansk politik gjorde mest det sidste. Og det samme gjorde folk, som ikke kunne udstå hans til tider overdrevne manerer.
Han var en komplimenternes mester, men kendte man ham ikke, blev de betragtet som skuespil og facade. Det var en facon, men gav han en kompliment, mente han den af hjertet. Og han var ikke karrig med ros, komplimenter og gode, professionelle råd.
Nu er Halldór taget afsted igen, denne gang i utide og for altid. Vi kommer aldrig mere til at dele vore oplevelser fra det Latinamerika, vi begge i mange år var næsten de eneste til at dække i danske medier; vi kommer aldrig mere til at fryde os sammen over skønheden i spansk og portugisisk – og dansk, som han holdt så meget af og gjorde så meget for at holde klart, tydeligt og levende.
Vi så begge frem til mere fælles fryd. Nu har vi kun den fryd minderne kan give. Men den er også stor. Tak skal du have, Halldór.
Jens Lohmann
Halldór Sigurdsson bisættes torsdag den 25. august kl. 11.00 i Vestre Kirkegård, Nordre Kapel, Valby, fremgår det af dødsannoncen i tirsdagens aviser. Der er indgang/indkørsel fra Vestre Kirkegårds allé v. Enghave station.
Læs også telegrammet “Halldór Sigurdsson død”, under Nyt fra 3V, dato 19.08.05.
