Prof. dr. jur. Ole Espersen, fhv. formand, og cand. mag. Tue Magnussen, bestyrelsesmedlem, i den danske Helsinkikomité for Menneskerettigheder, skriver:
Cand.jur., generalsekretær for den danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder, Ole Richter, er død efter måneders kamp mod en uhelbredelig kræftsygdom. Han blev 68.
Ole Richter var en ildsjæl, der først og fremmest uselvisk brugte sin juridiske embedseksamen til at hjælpe andre, især i de seneste årtier mange flygtninge i deres asylsager.
Ole Richters forældre var af meget forskellig oprindelse. Hans afdøde far, Hans Richter, var tysk kommunistisk flygtning, som kom til Danmark i 1930erne efter Hitlers magtovertagelse, og her blev han gift med Karen, som er datter af en politiker fra Radikale Venstre, der var medlem af Københavns Borgerrepræsentation.
Ole var som ung i anden halvdel af 1970erne organiseret trotskist, men blev i 1980erne en overgang medlem af SF og siden opfattede han sig nok mest som tilhørende Socialdemokratiets venstrefløj.
Ole Richter var koordinator for de parallelle aktiviteter under den internationale menneskeretskonference i København i forbindelse med den europæiske sikkerhedskonference, CSCE/CHD’s – det senere OSCE – store udenrigsministermøde i Danmark i juni 1990, som formulerede Københavnskriterierne.
Konferencen i København blev året efter fulgt op af en konference i Moskva, hvor Ole i den forbindelse arbejdede en længere periode.
I 1992 var han medstifter af foreningen “Lad Bosnien leve!”, som gjorde en stor indsats for at støtte det lille Balkan-land, som blev kastet ud i en ødelæggende krig og blev forladt af mange tusinder flygtninge – hvoraf mange fandt vej til Danmark og i de mange individuelle asylsager fik en altid imødekommende hjælp fra Ole.
Fra 1992 var Ole Richter medlem af den danske Helsinki Komité for Menneskerettigheder og prægede især efter den første formand, professor Erik Siesbys tilbagetræden i 1999 Helsinki-komiteens arbejde, først som daglig leder (i Ole Espersens formandstid), siden med titel af generalsekretær (med Karsten Fledelius som formand), men altid den gennemgående administrative hovedkraft.
Hans skarpe pen kom – udover i komiteens tidsskrift Menneskeret & Vrang – til udtryk i adskillige kronikker og debatindlæg i dagspressen. Senest advarede han mod lukningstruslerne mod det kurdiske ROJ-TV og en mulig dansk udvisning af Niels Holck til Indien.
Udover flygtninge- og menneskeretsspørgsmål var Ole meget optaget af retssikkerhedsspørgsmål og en tid medlem af den danske bestyrelse af Transparency International.
Som medlem af Udenrigsministeriets Internationale Humanitære Beredskab var han udsendt som valgobservatør for OSCE bl.a. i Bosnien.
Ole Richter var vedholdende med et engagement, der i starten kunne forveksles med stædighed. Det var en positiv stædighed, som er kommet mange til gavn.
Ole Richter var indbegrebet af en uhyre flittig græsrod, udstyret med en stor viden, en solid dømmekraft og megen empati. Uden personer som Ole Richter ville vi ikke være et ægte, pluralistisk demokrati.
Ole Richter bisættes fra Bispebjerg Hospitals Kapel onsdag 3. november 2010, kl. 12.30.
