”Der er behov for en øget international solidaritet med Afrika,” fastslår regeringen i sit forslag til finanslov. Men det bliver ikke næste år, at Danmark giver en ekstra hånd til Afrika.
I et kort interview med Globalnyt om sit bidrag til næste års finanslovsforslag medgiver udviklingsminister Rasmus Prehn (Soc.), at Afrika ikke får flere danske penge i direkte bidrag: “Man kan ikke se det i tallene; det lyser ikke op.” Til gengæld påpeger ministeren, at der bliver givet flere penge til klima og katastrofehjælp, der eventuelt kan gå til Afrika.
I interviews med andre medier har ministeren forklaret, at der ikke bliver råd til Afrika på grund af vigtigere prioriteringer, f.eks. Folkeskolen, børnepasning og ældrepleje. Solidariteten med Afrika må vente. Ministeren siger til Globalnyt, at hans forstærkede Afrika-indsats ”er noget, vi vil lægge an til. Det er intentionen, at der skal arbejdes på, hvad vi gør i det næste finansår.”
Ministeren vil dog ikke love, at Afrika i næste års finanslov får øgede bevillinger – ”det kommer an på, hvad der er flertal for.”
Rasmus Prehn understreger: “Min vision er at udvikle Afrika. Gøre det mere bæredygtigt og selvstændigt, så det fremtidigt forhåbentlig kan blive en ligeværdig samarbejdspartner.”
Bistand til Afrika skrumper
Regeringens finanslovsforslag viser dog, at uanset gentagne regeringers påståede intentioner om at ville øge indsatsen for Afrika, så skrumper den direkte danske bistand til kontinentet.
Tidligere bidrog Danmark med 2,5-3 mia. kroner årligt. I år er beløbet faldet til 1,9 mia. kr. 2020. Regeringen foreslår i sit finanslovsudspil, at denne udvikling fortsætter de følgende år, først til 1,8 mia. kr. i 2020 og dernæst støt ned til 1,1 mia. kr. i 2023. Dermed er Danmarks direkte bistand til Afrikas udvikling mere end halveret i løbet af få år.
Prehn understreger, at man kan se regeringens vilje til solidaritet med Afrika ”i hele intentionen og retningen” af Udviklingsministeriets bidrag til finanslovsforslaget. Ifølge Rasmus Prehn er dette arbejde godt i gang: ”Vi har allerede de første møder i kalenderen med ordførerne på dette område.”
Mens de direkte midler til Afrika mindskes, fastfryses under Rasmus Prehns ledelse også den samlede udviklingsbistand i 2020 på 2019-niveau. Danmarks bidrag fastholdes på FN’s minimums-anbefalede 0,7 procent, efter Danmark frem til 2015 hjalp med 0,85 procent.
Danskerne forventes dog at være rigere i 2020 end i 2019, og denne stigning i bruttonationalproduktet skulle også have medført en vækst i udviklingsbistanden, når bistandsprocent på 0,7 fastholdes. Men det kommer ikke til at ske.
Bistanden skulle stige med 678,6 millioner kroner som følge af den øgede danske rigdom, men Timbuktu-fondens nylige analyse viser imidlertid, at cirka 600 millioner af disse midler kanaliseres væk fra bistanden. De skal i stedet anvendes i Danmarks fremtrædende klimaindsats, som statsminister Mette Frederiksen (S) høstede stor anerkendelse for ved FN’s generalforsamling i sidste måned.
Læs mere om Timbuktu-fondens analyse: Fortsat opbremsning af udviklingsbistand i finansloven – nu garneret med grønt
En del af beløbet anvendes i Afrika til at styrke afrikanernes forsvar mod den forringelse af deres livsgrundlag, som Vestens udpumpning af klimagasser har forårsaget. Prehn fremhæver for eksempel denne indsats i Etiopien, som ”en indsats, der flytter folk fra at være overlevere til at være langsigtede planlæggere.”
Værdien af direkte samarbejde skal vurderes
I den nye danske kurs over for Afrika sætter ministeren spørgsmålstegn ved, om den direkte indsats i lande, Danmark indgår langsigtede aftaler med – de såkaldte prioriteringslande – nu også giver bedst resultat. Han ønsker en nyvurdering af forskning, der viser, at man får mest udvikling for pengene, når specifikke udviklingslande kan regne med et langsigtet dansk partnerskab. Debatten bør nuanceres, synes han: “Vi skal ha’ boret det ud: Er det virkelig så godt? Der er også dem, der siger, at det er nogle relativt dyre landeprogrammer, vi har, og at de kan blive lidt af en sovepude.”
Ministeren vil ikke eksemplificere hvilke landeprogrammer, der for eksempel er blevet for dyre. Antallet af danske partnerlande i Afrika falder støt, tallet er nu nede på otte. Prehn vil ikke arbejde for flere sådanne aftaler – fordi ingen ønsker det af ham: ”Det ikke er den melding, jeg får fra FN-toppen, eller når jeg taler med samarbejdsorganisationerne eller med partiernes ordførere. Der er ikke rigtigt nogen, der taler om at få flere prioriteringslande.”
Mere men bedre brandslukning
I stedet for at øge den langsigtede bistand siger Prehn, at man i stedet ”har valgt at øge den humanitære indsats, hvor vi har mulighed for at gå ind med her-og-nu bidrag. Det er ikke langsigtet bistand, men stadig noget, der tæller med i forhold til de 0,7 procent.”
Ministeren mener, at den humanitære assistance også godt kan have langsigtede virkninger. ”I dag venter man, til katastrofen er indtrådt. Hvis man har en mulighed for at lokalisere problemer i tide og sætte ind med ’brandslukningen’, før man gør i dag, så kan man måske sætte ind lidt tidligere og måske få et langsigtet perspektiv indbygget.”
Som et eksempel på hans ønske om at kombinere humanitær indsats med noget, der også kan virke langsigtet peger Prehn på, at et solenergiprojekt, der skal levere strøm til den næsten 80.000 personer store flygtningelejr Zaatari i Jordan, også kan komme lokalmiljøet til gode med strøm og uddannelse af 200 elektrikere.
Skab mere begejstring
Da Mette Frederiksen ringede til Rasmus Prehn den 27. juni for at tilbyde ham ministerposten, var essensen i statsministerens jobbeskrivelse enkel, ifølge ham selv:
“At skabe større folkelig forankring i det her projekt og få skabt noget begejstring, så flere danskere kan føle stolthed og engagere sig i det her,” fortæller Rasmus Prehn.
Begejstring for bistanden har derfor været én af Prehns hovedprioriteringer. Han ønsker følgeligt, ”at vi kommer længere og bredere ud med vores budskab”.
Det kan derfor undre, at det nye finanslovsforslag fortsat indeholder den besparelse på oplysningsarbejdet om udvikling, som den tidligere regering indførte i 2015.
Dengang var der afsat 70 mio. kroner årligt til oplysning om udvikling i Danmark, men dette beløb blev skåret ned til 55 mio. kroner. S-regeringens finanslovsforslag rykker ikke ved denne besparelse.
I stedet forestiller Prehn sig, at den folkelige opbakning til udviklingsarbejdet skal ske ved at ”engagere flere frivillige eller ved at kommunikere på en anden måde”.
Han nævner blandt andet, at han i sit virke som fungerende kulturminister vil engagere flere kulturpersonligheder: ”Vi skal have aktiveret flere betydningsfulde danskere, som kan være med til at styrke den folkelige opbakning til udvikling. Når stærke, tydelige kulturpersonligheder opfordrer til at gøre en forskel, så vil mange gerne støtte op om det,” siger han.
Rasmus Prehn tror ikke nødvendigvis, at flere penge vil skabe mere opmærksomhed:
”Man vinder ikke bare ved at sætte en masse penge af. Det handler om at kommunikere i øjenhøjde med folk. Vi skal sprede det gode budskab og møde flere folk ansigt til ansigt,” forklarer Prehn.
De danske civilsamfundsorganisationer får heller ikke lov til at bruge flere penge på oplysning. I 2015 måtte de anvende tre procent af projektmidlerne til oplysning, men det satte V-regeringen ned til to procent, hvilket S-regeringen ikke har ændret på:
”Jeg tror på, at de NGO’er, vi har, skal arbejde bedre sammen. Det handler om værdier og gode argumenter, ikke dyre konsulentløsninger,” slutter udviklingsministeren.
Redigeret 24.10.2019 kl. 14.40
