Den 58-årige menneskeretsjurist har især været kendt herhjemme for indædt at forsvare sit institut og de internationale konventioner, bl.a. under sine mange sammenstød med den dav. VK-regerings støtteparti, Dansk Folkeparti.
Pianisterne så gerne instituttet stækket eller helt nedlagt. Og Kjærum hen, hvor peberet gror. Men han fortsætter uanfægtet:
“Jeg har arbejdet med menneskerettigheder hele mit liv og brænder for, at alle skal føle sig som en del af samfundet, så de kan udnytte hele deres potentiale”, siger han i et interview lørdag med det svenske bistandstidsskrift “OmVärlden”.
Kjærum drager mange paralleller mellem instituttet i København og hans nye arbejdsplads i domkirkebyen på den anden side Sundet.
Raoul Wallenberg Instituttet, som grundlagdes 1984, kører projekter for at styrke menneskerettighederne i et stort antal u-lande. Han peger især på arbejdet med kapacitetsudvikling i form af uddannelse.
Raoul Wallenberg Instituttet yder også støtte til nationale menneskeretskommissioner verden over. Instituttets policy er at samarbejde med landenes regeringar og ikke skabe konfrontation – derfor er det ikke muligt direkte at beskytte menneskerets-aktivister.
Penibel sag i Burma
Morten Kjærum siger til “OmVärlden”, at der netop er behov for flere slags aktører – lige fra Human Rights Watch og Amnesty International til dem, der arbejder i dialog med regeringerne – sådan som Raoul Wallenberg Instituttet gør.
Instituttet fik ellers kritik for nylig for et af sine projekter i Burma, som foregår i samarbejde med landets National Human Rights Commission.
Sidas (det svenske Danidas) princip i Burma er at undlade at give direkte støtte til regeringen, men kritikere mener at landets menneskeretskommission har stærke bånd til både militæret og regeringen.
Fra Sida har Raoul Wallenberg Instituttet fået besked om, at det kan fortsætte med arbejdet til årets slutning, men så skal projektet under lup.
“Jeg er opmærksom på kritikken, men i nogle tilfælde er det bedre at befinde sig inde i landet og forsøge at påvirke og arbejde langsigtet end at udsætte sig for at blive smidt på porten”, siger Kjærum.
Korruptionens svøbe
Morten Kjærum vil gerne arbejde mere med anti-korruption i fremtiden. Han menar, at udbredt korruption kan undergrave almindelige menneskers rettigheder i hverdagen.
“For mange er fænomenet så almindeligt, at det opfattes som helt normalt og ikke en krænkelse af rettigheter. F.eks. når det er i orden at bestikke en lærer, så ens børn får bedre karakterer eller for at kunne komme til læge. Vi vil sætte spot på den kobling mellem korruption og grundlæggende menneskerettigheder”, anfører han i interviewet.
Han betoner, at han aldrig var i tvivl om det rette i at forlade Wien for det mere perifere Lund. EU-systemet kan have en hel del begrænsninger, som han udtrykker det.
De tør ikke holde i hånd
I Wien byggede Kjærum EUs Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) op fra grunden i 2008. FRA er fremfor alt blevet kendt for sine rapporter om diskriminering af etniske mindretal og personer af anden seksuel orientering.
“Ved du, at næsten 70 procent af alle personer med anden seksuel orientering, der bor i Europa, er bange for at holde deres partner i hånden offentligt. Selv i Norden. Eller at næsten halvdelen af jøderne, som lever i tre af EUs medlemsstater, har overvejet at forlade landet på grund af sikkerhedssituationen? siger han insisterende i interviewet
“Vore undersøgelser viser, hvor meget arbejde, der stadig udestår, når det gælder menneskerettigheder, bare her i Europa”, gør Morten Kjærum gældende og lægger til, at han oplever en voksende vrede og racisme i EU, som alle bør tage dybt alvorligt.
Et skelsættende møde som 19-årig
Interessen for menneskeretsarbejde blev vakt allerede, da den unge Kjærum som 19-årig kom til Frankrig og stødte på en gruppe illegale indvandrere, som han rejste rundt med.
Deres følelse af at stå udenfor og den foragt, de blev mødt med, fik ham til at studere jura, da han kom tilbage til København.
Morten Kjærum erkender overfor “OmVärlden”, at arbejdet sommetider kan forekomme håbløst, men i det lange perspektiv kan han også se de forbedringer, der er indtruffet de seneste 30 år.
“Jeg har mødt så mange unge rundt om i verden, hvor der i praksis stod stemplet “looser” i deres dåbsattest – hvis de ellers har en – men som udviser en sand jernvilje og ender som forbillede for andre. Det er disse møder, der giver mig kraft og energi til at fortsætte arbejdet for grundlæggende rettigheder til alle”, slutter han.
Bliver boende i København
Arbejdet vil ske med bopæl i København. Også under de godt seks år i Wien pendlede han frem og tilbage.
Morten Kjærum var medlem af FNs Komite for Eliminering af Racediskriminaton (CERD) fra 2002 til 2008, og med i EUs netværk af uafhængige eksperter, som overvåger overholdelse af EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder fra 2002 til 2006.
Han blev valgt til formand for “International Coordinating Committee for National Human Rights Institutions” i 2004.
Han har skrevet vidt og bredt om talrige menneskerets-spørgsmål, herunder flygtningelove, racediskrimination og nationale menneskerets-institutioners rolle.
