Mens det trækker op til valg til Europa-Parlamentet, er de geopolitiske spændinger større end i mange år. Hvilken rolle skal EU spille på den globale scene? Det spørger Globalnyt en række danske EP-kandidater om. Denne gang taler vi med Venstres spidskandidat, Morten Løkkegaard.
Hvordan synes du helt overordnet, at EU bør placere sig på den globale verdensscene?
“Europa skal understøtte mangfoldighed, demokrati, retsstat og en sund markedsøkonomi globalt. Vi skal kunne forsvare os selv, vi skal kunne sætte standarden for grøn omstilling globalt, vi skal have vores teknologi og økonomi til at følge med udviklingen i resten af verden ved at skabe bedre konkurrenceevne, og vi skal have en del af vores produktion tilbage til Europa.”
De seneste år er fronterne mellem USA og Kina trukket stadigt hårdere op. Hvor skal EU placere sig i forhold til de to parter?
“Kina har en meget klar strategi, som den kommunistiske stat kan føre ud i livet ret effektivt. I USA har vi et system, hvor der hersker kaos. Samfundet er i en dyb krise, sammenhængskraften er svækket, men de har alligevel nogle talenter derovre i forhold til handel og økonomi. Vi skal nærmere vende blikket mod individet og dets rettigheder: Insistere på de værdisæt, vi allesammen er opfostret med i Vesten.”
Serie: EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra Det globale syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, og et EU-parlamentsvalg 6.-9. juni lurer i horisonten, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Hvordan skal EU placere sig i forhold til at få løst den israelsk-palæstinensiske konflikt?
“For Venstre har visionen længe været en to-statsløsning, som desværre ser ud til at være usandsynlig lige nu, fordi ingen af parterne mener, at den anden er berettiget til at eksistere. Derudover mener jeg ikke, at man kan anerkende en stat, som ikke er der. Der skal være en autoritet, som også har legitimitet – anerkendt af det palæstinske folk – til at styre et land i et afgrænset område. Det er ikke tilfældet i Palæstina lige nu.”
Hvordan skal EU efter din mening agere over for et Afrika, der både rummer store potentialer og udfordringer?
“Vi skal arbejde med strategiske satsninger i afrikanske lande, og vi skal benytte os af handelspolitik som udlændinge- og migrationspolitik, fordi gode handelsaftaler og partnerskaber kan være med til at bygge afrikanske økonomier. Situation med fattigdom og økonomiske migranter skal løses, for ellers får vi ikke løst problemet med illegale immigranter i Europa. Det giver den effekt, at folk stemmer yderst til højre, fordi de mener, at andre partier er for ineffektive til at løse problemet.”
Hvordan forholder du dig til EU’s nye migrationspagt. Er den fin, eller bør den ændres?
“Migrationspagten har vi stemt for. Ikke af kærlighed til den, men fordi den er et lille skridt i den rigtige retning. Den løser slet ikke problemet ved roden, men den tager seriøst fat på behandlingen af asylbehandling på en mere effektiv og værdig måde. Hurtigere sagsbehandlingstid og mere effektive hjemsendelsesprocedurer, hvis man ikke er berettiget til at blive.”
“Vi skal kigge på en væsentlig forstærkning af de ydre grænser, og vi skal have bedre aftaler med en række lande om asylbehandling i tredjelandscentre, så vi ikke får problemet med automatisk berettigelse, fordi de har nået europæisk jord. Desuden skal vi sørge for at have en strategi for Afrika, der involverer en masse investeringer, så vi kan afhjælpe økonomiske problemer og videre migrationskriser.”
Meget tyder på, at EP-parlamentet vil blive langt mere højreorienteret. Hvad vil det betyde for EU’s globale rolle?
“Det kommer an på, hvad højredrejningen kommer til at betyde helt konkret. Kommer drejningen til at tippe magtbalancen, så partierne på den yderste højrefløj kan blokere reformer, vi skal have igennem på klima- og teknologiområdet og i Ukraine? Eller bliver deres indflydelse så stor, at de i sig selv kan lægge pres på den gennemførte politik? I de tilfælde har vi problemer. Men lad os nu se, hvor meget indflydelse de her partier reelt kommer til at få.”
Hvad vil et mere højreorienteret parlament betyde for EU’s mulighed for at realisere sine klimaambitioner?
“De ville kunne være med til at blokere klimalovgivning, hvis de får et stort flertal, men det er ikke sandsynligt. Der vil være et politisk flertal for de her vigtige ting, der har at gøre med klimaet, så lovgivningen kommer nok igennem. Men risikoen for at højrefløjen kan æde sig ind i grupperne og påvirke den samlede politik indirekte, findes helt klart.”
