En afstemning blandt EU’s medlemslande indfører loft over biobrændstof, der tillader en stigning i forhold til det nuværende niveau. Men når EU fejler, bør Danmark gå foran med et ansvarligt alternativ, mener Mellemfolkeligt Samvirke.
Det skriver den store danske u-landsorganisation i en pressemeddelelse fredag forud for afstemningen. Her var det allerede klart, at afstemningen ville resultere i et loft over biobrændstoffer lavet af fødevarer – såkaldt 1. generations biobrændstoffer eller madbenzin.
Loftet betyder, at der er krav om 7% biobrændstof til transport i 2020, hvilket er mindre end de 10%, der var den oprindelige plan, men ikke desto mindre end stigning i forhold til niveauet i dag.
Mellemfolkeligt Samvirke skriver:
EU’s medlemslande skal fredag den 13. juni 2014 stemme om at revidere EU’s biobrændstofpolitik.
Resultatet af afstemningen vil få alvorlige konsekvenser for verdens fattige, men også for danske bilister.
Efter årelange forhandlinger står det nemlig klart, at EU’s medlemslande fortsat ønsker at satse på biobrændstoffer, som laves på fødevarer.
Dette sker på trods af omfattende viden om, at produktion af såkaldt 1.generations biobrændstof kan medføre jordtyveri og fortrænge produktion af fødevarer til mennesker i udviklingslandene, fordi jorden bliver anvendt til biobrændstofafgrøder.
“EU’s globale ansvarlighed kan desværre ligge på et meget lille sted, når det drejer sig om biobrændstof”, lyder det fra Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Helle Munk Ravnborg.
Danmark bør satse på mere ansvarlige energikilder
Hun opfordrer Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen at opprioriterer satsningen på mere globalt ansvarlige energikilder end arealkrævende biobrændstoffer lavet på fødevarer.
Desuden bør ministeren straks igangsætte den analyse af dansk biobrændstofpolitik, som Energiforliget foreskriver, og senest i 2015 fremlægge en plan for, hvordan man udfaser brugen fødevarebaserede biobrændstoffer i Danmark.
Det vil være i tråd med den linie Danmark hidtil har fulgt for at begrænse forbruget af de fødevarebaserede biobrændstoffer.
Tidligere Klima- og energiminister Martin Lidegaard erklærede sig eksempelvis ”100 procent enig i, at det at proppe fødevarer i benzintanken ikke er vejen frem!”
Og under et tidligere energirådsmøde i EU sagde han:
”For mig virker det som et forfærdeligt spild af penge og mad at promovere biobrændstoffer, som er dyrere end fossile brændstoffer, som ikke giver reduktioner i drivhusgasser og i nogle tilfælde har højere udslip end fossile brændstoffer. Og som også kan føre til højere fødevarepriser.”
Grønt lys for mere madbenzin
Ikke desto mindre forventes medlemslandene nu at vedtage et udkast, der tillader, at syv procent af transportsektorens energiforbrug må stamme fra fødevarebaserede biobrændstoffer.
Det vil betyde, at der gives grønt lys for at øge forbruget af madbenzin i forhold til i dag.
“Det er vigtigere end nogensinde, at der findes energikilder, som leverer energi til europæerne, uden det går ud over verdens fattigste”, siger Helle Munk Ravnborg, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.
“Vi frygter, at afstemningen i dag (fredag) vil blotlægge, hvor lidt global ansvarlighed EUs medlemslande i virkeligheden udviser, og hvor lidt sammenhæng der er med EU’s hensigter om at fremme bæredygtig udvikling og fødevaresikkerhed globalt”, føjer hun til.
“Det kan på ingen måde forsvares at putte mad, som kunne have mættet millioner af fattige mennesker i Afrika, Asien og Latin Amerika i vores biler. Madbenzin bidrager til kraftigt stigende fødevarepriser og har en tvivlsom effekt i forhold til bestræbelserne på at nedbringe udledningen af klimagasser, og det gør bare ondt værre,” siger hun.
Organisationen opfordrer Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen til at sikre, at danske bilister får et reelt alternativ til den globalt uansvarlige linje som EU medlemslandene lægger op til.
“Der er intet, som forhindrer Danmark i at gå forrest og være mere ambitiøs end resten af EU på dette punkt. Forløbet omkring introduktionen af biobrændstoffer viser, der er brug for nogen, som kæmper for energiløsninger, der også er socialt bæredygtige”, understreger Helle Munk Ravnborg.
