Kapitel 4 af journalistisk bearbejdet sammendrag af evalueringen “Mellemfolkeligt Samvirke ved korsvejen”.
Global undervisning og information
Professionelt materiale skal tilpasses en ny undervisningstænkning
Siden 1948 har MS gjort en stor indsats for folkelig oplysning om globale forhold. I 2003 finansierede Danida 40 procent af arbejdet via en rammebevilling for oplysning på 5,3 mio. kr. Aftalen dækker 1) konsulenttjenesten, 2) biblioteket, 3) magasinerne Kontakt og ZAPP, 4) elektroniske medier og 5) trykt oplysningsmateriale.
MS er en storaktør i oplysningsarbejdet om globale forhold, og evalueringen beskæftiger sig ikke med alle dele af virksomheden, men fokuserer på det arbejde der retter sig mod undervisningssektoren.
Her har MS-strategien bygget på, at den globale dimension integreres i flere fag og på flere niveauer, og at globale temaer behandles tværfagligt. Strategien svarer godt til folkeskoleloven af 1993, men skolerne fokuserer i dag mere på enkle klare målsætninger, på traditionelle enkeltfag, og på overførsel af meget konkret viden, som kan måles og vejes, end på tværfaglig undervisning.
Professionelt og spændende, men utilstrækkeligt
Undervisningsmaterialer fra MS er professionelle og igangsættende. Eleverne synes, at valget af temaer og et spændende layout virker motiverende for arbejde med globale spørgsmål.
MS anvender en god kombination af de forskellige mediemuligheder, men mange temaer er komplicerede, og det er ikke altid, at materialer baseret på eksempler og skæbner (case-studier), giver eleverne tilstrækkelig mulighed for at forstå komplekse globale spørgsmål.
Distributionen og markedsføringen af materialerne er tilfredsstillende, men den faktiske anvendelse svarer ikke helt til indsatsen.
Det er der flere grunde til: Fra 1980 til 2003 er kontoen for undervisningsmaterialer reduceret fra 6 til 2 procent af det gennemsnitlige skolebudget i folkeskolen. Samtidig øges fokus på traditionelle indlæringsfag som dansk og matematik, og MS oplever øget konkurrence fra materialer fra andre organisationer og statsinstitutioner.
Lærerne finder også generelt MS-materialerne interessante og motiverende, men de er ikke sikre på, at de “kan stå alene”. De føler, at de kræver supplement af traditionelle materialer.
Med større læseplanskrav og mangel på skematid skal de enkelte materialer give flere konkrete data, og de skal, specielt på gymnasieniveau, gøre det muligt for eleverne at arbejde med forskellige kilder.
Desuden kan der være brug for materiale, der stiller færre krav til lærernes viden. Nogle MS-materialer kræver visse lærerforudsætninger. MS bør overveje at forstærke sit arbejde med informationsaktiviteter for lærere.
Både i folkeskolen og gymnasiet har MS-materialet betydning for projektarbejde, som er et eksamenskrav i begge skoleformer. MS skal lægge vægt på produktion af både trykt og web-baseret materiale til projektarbejde.
MS har selv konkluderet, at aktiviteterne i fremtiden samtidig skal være mere differentierede og fokuserede.
Det er evalueringens anbefaling, at MS fokuserer sin produktion på kerneområder. Ellers er der en risiko for, at der produceres for meget generelt undervisningsmateriale på bekostning af materiale, som mere præcist reflekterer læseplanskrav.
Det anbefales, at MS øger sin igangværende indsats for at udvikle IT-materiale, fordi det specielt i gymnasiet er det foretrukne medie. Anbefalingen kommer, selv om det erkendes, at det kan gå ud over organisationens indtægter ved materialesalg.
Hele uddannelsessystemet skal påvirkes
Det danske uddannelsessystem stiller ingen specifikke krav om undervisning i globale forhold, der er begrænset støtte til lærere med interesse for området, og beslutninger om prioritering og materialeindkøb tages decentralt i skolesystemerne. Det vanskeliggør undervisning om globale forhold.
Det anbefales, at MS styrker indsatsen overfor alle dele af systemet fra Undervisningsministeriet, til amtscentre, skolebibliotekarer, lærere og elevråd.
Men MS skal også klargøre egne prioriteter og finde en ny balance mellem forskellige målsætninger:
Mellem at profilere MS-budskaber og tilpasse sig skolesystemets krav.
Mellem ideelle målsætninger og skolemålsætninger mere baseret på den nye offentlige ledelses-tænkning.
Mellem forsøg på at styrke det motiverende og at leve op til formelle læseplanskrav.
MS skal fokusere sine materialer bedre ved at udnytte MSiS-erfaringer, og ved at styrke samarbejdet med Danida og andre NGO-aktører. Og det er vigtigt, at MS styrker samarbejdet med skolesystemets beslutningstagere for at vinde øget forståelse for den globale dimensions betydning i undervisningen.
MS som initiativtager og koordinator
MS har en særlig rolle i offentlige informationskampagner om udvikling, globalisering og Nord-Syd-spørgsmål. Det er både rene MS-kampagner besluttet i MS-systemet, og fælleskampagner som involverer andre danske organisationer.
Før EU-topmødet i København i 2002 tog MS initiativ og koordinerede arbejdet mellem næsten 70 organisationer om ikke-voldelige aktiviteter. Samme år koordinerede MS sammen med Operation Dagsværk en kampagne om tidligere slavearbejdere (bonded labourers) i Nepal.
I sommeren 2003 koordinerede MS en 2 ugers kampagne med fokus på “Verdens fattigste”. MS har bistået 92-gruppen af 18 danske organisationer som siden Rio-konferencen i 1992 har arbejdet med miljøspørgsmål, og MS har været koordinator i Fagligt Forum om u-landsoplysning. Derudover er MS aktiv i mange netværk.
De andre danske organisationer er positive overfor MS-rollen som koordinator og serviceleverandør i fællesindsatser. MS er tit med til at bringe organisationer sammen. Det er evalueringens vurdering, at selv om MS ofte har en dominerende rolle i fællesindsatser, så optræder organisationen klogt som almindelig medspiller.
Prioritering af opgaverne
MS-oplysningsarbejdet har et imponerende omfang, men med stor spredning, præget af politiske prioriteringer, historiske forpligtelser, særlige målgruppebehov og koordinationsopgaver.
Generelt er der brug for mere målrettede indsatser og for større synergi mellem de forskellige indsatser, herunder mellem arbejdet i Syd, medlemsarbejdet i Danmark og kampagner og udgivelser. MS erkender at have haft svært ved at prioritere. Ofte startes nye projekter, uden at gamle skæres væk.
Evalueringen foreslår ikke en strategi, men noterer, at MS selv har taget initiativ til bedre styring og vurdering af omkostninger før aktiviteter sættes i gang. Det understreges, at nogle af de ressourcer, MS i dag anvender på intern kommunikation, bør bruges til udadvendt information.
MS har i kraft af rammeaftalen med Danida om oplysningsarbejdet en særlig kontinuitet og fleksibilitet i sin planlægning. Det har givet administrativ kapacitet og styrket den professionelle kompetence. En undersøgelse i 1998 pegede dog på, at koordinationen mellem forskellige indsatser ikke var øget.
Evalueringen anbefaler, at den strategiske dialog mellem Danida og MS om informationsarbejdet styrkes yderligere.
