MS giver miljøministeren en huskeseddel til Rio+20-forhandlinger

Forfatter billede

En ansvarlig klimapolitik og mad til alle er blandt de sager, miljøminister Ida Auken som EU’s repræsentant skal stå fast på til næste uges Rio+20-forhandlinger i New York ifølge MS.

Efter torsdagens EU-topmøde i Horsens jubler Mellemfolkeligt Samvirke (MS) over, at EU anser sig selv som den aktør, der skal vise lederskab i forhold til at få en aftale på plads til Rio+20-topmødet om bæredygtig udvikling.

Opgør med landbrugsstøtten

Samtidig opfordrer MS i en pressemeddelelse miljøminister Ida Auken til at stå fast på en række sager, når hun som repræsentant for EU i slutningen af næste uge tager til Rio+20-forhandlinger i New York.

Ifølge MS skal Ida Auken blandt andet arbejde for, at der er mad nok til alle i verden, men at EU gennem et opgør med landbrugsstøtten sikrer, at unionens landbrugssektor ikke dyrker og producerer samtlige fødevarer.

Vedvarende energi

Den danske miljøminister skal også plædere for en omsadling til en ansvarlig klimapolitik. Det skal ske ved EU’s anerkendelse, af, at eftersom de rige lande har svinet verden til, skal de også gå forrest med forskning, udvikling og omstilling til vedvarende energi – f.eks. sol- og vindenergi.

Et tredje punkt på MS’s liste handler om, at Rio+20-topmødet skal forpligte lande til at sikre bæredygtighed i offentlige indkøbspolitikker på miljøområdet og skatte- og afgiftssystemer. Det nytter ikke noget, at et land taler om gode hensigter, hvis det samtidig køber varer, der sviner miljøet til, og agerer skattely.

Læs hele MS’s huskeseddel til Ida Auken her http://ms.dk/sw207949.asp