MS ind i valgkampen: Global kamp mod skattely begynder lokalt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Alle ca. 700 folketingskandidater får i de næste måneder en hilsen fra vælgere på tværs af landet. Mellemfolkeligt Samvirke vil nemlig “sætte gang i en folkebevægelse” mod skattely, som skal få danske folketingspolitikere til at vise større internationalt udsyn. 

Skattely dræner både rige og fattige lande for milliarder af kroner hvert år, fordi multinationale virksomheder mørklægger deres regnskaber og sender overskuddet i skattely, skriver MS i en pressemeddelelse tirsdag.

“De milliarder har især u-landene brug for at få hjem i statskasserne. Pengene er simpelt hen afgørende for at kunne afskaffe fattigdom og sult og bekæmpe den konstant voksende globale ulighed. Politisk ansvarlighed er også at se ud over Danmarks grænser”, siger organisationens kampagneleder, Nils Brøgger Jakobsen.

Sidste år viste en meningsmåling fra Analyse Danmark, at lige godt fire ud af fem danskere er imod, at danske virksomheder bruger skattely i udviklingslandene, også selvom det er lovligt.

Mellemfolkeligt Samvirke håber derfor, at mange vil benytte muligheden for at skrive direkte til deres lokale folketings-kandidater via hjemmesiden dkmodskattely.dk

Her lyder opfordringen til politikerne, at de senest 100 dage efter valget skal fremsætte et forslag, som har til formål at stoppe multinationale virksomheders brug af skattely.

Arrangementer og debatter

I løbet af foråret vil grupper af frivillige i landets større byer stå for arrangementer og debatter om skattely og de konsekvenser, som skattespekulation har for den globale udvikling.

I Århus er en af de frivillige Lotus Danst. Hun har for nylig været med MS i Zambia og fået syn for sagen om, hvordan multinationale virksomheders mangel på ansvarlighed er med til at fastholde landet i fattigdom, hedder det.

“Skatteproblematikken får det til at gøre ondt i maven på mig. Uanset hvor jeg kigger hen i Danmark, er der noget, der er betalt af skatten, og jeg er lykkelig for at bo i et land, hvor vi alle bidrager til samfundet”, siger hun og lægger til:

“Derfor bliver jeg så harm over, at nogen udnytter skattely til deres egen fordel. Jeg håber, at folk bliver mere opmærksomme på problemerne med skattely, ikke kun her i Danmark, men endnu mere på globalt plan”.

I Århus kickstartes aktiviteterne med et infomøde mandag d. 9. marts. Gruppen planlægger bl.a. at holde et “Skatteparadis” og lave en parodi på et skattely på Café Paradis.

Flere end 4.000 bakker op om kampagnen. 

Man kan se mere om arrangementerne og folkebevægelsen mod skattely på http://www.dkmodskattely.dk

Eller følge #dkmodskattely på twitter og instagram.

Yderligere oplysninger hos:

Pressechef Mikala Rørbech på 60 43 43 21

Oplysninger om tid og sted for #dkmodskattely i Århus:

Lotus Danst på 21 94 19 85