MS-indsamling kulminerer søndag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Hundredevis af raslebøsser står pakket og klar til Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling søndag den 8. maj.

Fra kl. 11 til 14 går de omkring 2.000 frivillige indsamlere, der p.t. har meldt sig, ud i hele Danmark for at stemme dørklokker til fordel for fattige unge i Kenya.

Det skriver MS i en pressemeddelelse tirsdag.

– Det er fantastisk at opleve, at så mange danskere vil bruge tre timer af deres søndag på at støtte nogle unge mennesker i Kenya, som er fulde af energi og drømme, men som mangler en sidste håndsrækning. Især er det helt fantastisk at opleve alle de unge fra produktionsskoler i hele Danmark og deres store engagement for sagen, siger kommunikationschef i Mellemfolkeligt Samvirke, Vibeke Vinther.

Organisationen håber, at omkring 1.000 flere indsamlere når at melde sig på banen inden på søndag.

– Jeg håber virkelig, at endnu flere vil melde sig, for antallet af indsamlere hænger selvfølgelig tæt sammen med resultatet. Og vi håber, vi kan få så mange kroner som muligt til at støtte de unge kenyaneres kamp for uddannelse og arbejde. De unge er Afrikas fremtid, og det er dem, der kommer til at løfte kontinentet ud af fattigdom, anfører Vibeke Vinther.

Man kan melde sig som indsamler ved at sende en sms med teksten INDSAMLER til 1919 (alm. takst) eller skrive sig op på www.ms.dk/indsamler.

Eller man kan møde op på søndag – den nærmeste indsamlingskoordinator kan man finde på www.ms.dk

Yderligere oplysninger hos:
Pressemedarbejder i Mellemfolkeligt Samvirke Evelina Gold
e-mail [email protected] eller tlf. 28 91 30 51