KOMMENTAR
I et debatindlæg i Politiken onsdag sætter forkvinden for Mellemfolkeligt Samvirke (MS) tal på Danmarks klimagæld til de fattigste lande med baggrund i en ny rapport fra ActionAid.
Af Trine Pertou Mach
6 miliarder kroner årligt. Så stor er den regning, Danmark skal betale til verdens fattige som kompensation for klimaforandringerne.
En ny rapport, MS udgiver som en del af den internationale organisation ActionAid, præsenterer de beregninger, som Danmark og EU ikke har turdet lave, fordi de ikke vil sætte tal på, hvor meget u-landene skal kompenseres for de konsekvenser, som de menneskeskabte klimaforandringer fører med sig.
På internationalt plan kæmper den danske klimaminister en brav kamp for at få sine vestlige kolleger til at indse deres klimagæld.
Ingen lande, inklusive Danmark, tør dog melde ud og sætte tal på deres klimagæld. Det er virkelig ufrugtbart for de igangværende klimaforhandlinger.
Der er enighed om, at fattige lande oplever de værste omvæltninger på grund af klimaforandringerne, fordi de ikke har råd til at skærme sig mod f.eks. tørke, ørkenspredning og oversvømmelser.
Der er efterhånden også enighed om, at der må og skal handles nu, hvis vi skal nå at vende klimaets katastrofekurs. Men! Der er desværre ikke enighed om, hvem der skal betale for at begrænse disse fatale konsekvenser for ulandene, selv om de rige lande bærer hovedansvaret for klimaændringerne.
De 48 fattigste lande i verden (ca. en milliard mennesker) tegner sig kun for 3 procent af det globale udslip af drivhusgasser, og de har derfor en meget begrænset klimagæld.
Men FNs Udviklingsprogram (UNDP) har beregnet, at konsekvenserne af de rige landes udslip af drivhusgasser kommer til at koste verdens fattige lande ca. 1.000 milliarder kroner (!) hvert år fra 2020. Penge, de ikke har – og i stedet må betale med menneskeliv.
Vi står over for reelle problemer med ørkenspredning og oversvømmelser, som får mennesker til at flygte og skabe pres på grænserne med risiko for konflikter og mangel på fødevaresikkerhed. Det er uomtvisteligt – og derfor skal pengene til kompensation for klimaforandringer hurtigt frem, så de kan bruges fornuftigt.
Klimapengene til de fattige lande kan groft sagt deles i fire grupper, som er tilpasset de forskellige landes økonomiske og forureningsmæssige forhold.
NOGLE LANDE skal klimaoptimeres, så de kan sikre, at deres egen fremtidige udledning af drivhusgasser begrænses. Andre lande skal klimaoptimeres, så de kan forbedre deres adgang til moderne og klimavenlig teknologi i form af solceller, vindmøller og lignende. I en tredje gruppe af lande skal regnskov bevares.
Og endelig den pulje penge, der er størst uenighed om, fordi den ikke i sig selv bidrager til at nedbringe forureningen: nemlig ulandenes tilpasninger for at undgå de værste konsekvenser af tørker og oversvømmelser Det kan være projekter til etablering af diger, adgang til drikkevand og tørkeresistent såsæd.
Danmark har historisk udledt mange drivhusgasser i atmosfæren, og med det in mente viser beregninger fra MS ActionAid, at Danmarks skal tage ansvar for en halv procent af klimagælden på årligt 1.000 milliarder kr.
Det betyder en samlet klimaregning på ca. 6 milliarder kroner fra 2020 – knap 1.000 kroner pr. dansker pr. år.
MS ActionAids beregninger viser også, at EU samlet er ansvarlig for 31 procent af den historiske udledning af drivhusgasser. Det betyder en årlig klimagæld til u-landene på ca. 300 milliarder kroner fra 2020.
EU lovede tilbage i december 2008, at de ville sætte tal på, hvor stor en del af de rige landes klimagæld de ville tage ansvar for. Tallene er ikke kommet endnu – og nu forlyder det, at de tidligst kommer til oktober, hvor det nærmest er for sent, hvis de skal indregnes i forhandlingerne frem mod klimatopmødet i København til december.
Det er jo ikke på selve det højt profilerede topmøde i København, at substansen diskuteres og forhandles. Forhandlingerne foregår netop nu og har gjort det i flere måneder – og de vil fortsætte intensivt frem til topmødet.
At EU ikke ryster op med konkrete tal og konkrete tilbud, ligner unægtelig en undvigemanøvre fra nogle af EU’s store lande. Det er jo reelt dem, der bestemmer hullet i livremmen, når EU’s finanser skal fordeles.
Danmark og EU skal se sin klimagæld i øjnene. Som forurenere har vi et ansvar for, at vores skorstensrøg, partikeludledning og benzin-frådseri ikke rammer andre, uforskyldte uforholdsmæssigt hårdt.
De rige landes økonomiske bistand er et spørgsmål om liv og død for millioner af fattige mennesker – resultatet af klimakonferencen i København er på spil. Forudsætningen for en god aftale er, at de fattigste lande er med i den og tager deres del af ansvaret.
Og skal de være med, skal de tages alvorligt og have konkrete løfter med hjem til deres befolkninger. Løfter, der vel at mærke efterfølgende bliver overholdt.
Indlægget stod i dagbladet Politiken onsdag den 17. juni 2009
Kilde: Mellemfolkeligt Samvirkes website, www.ms.dk
Læs mere her: http://ms.dk/graphics/ms.dk/dokumenter/andre_politikomr%e5der/climate%20finance%20briefing%20in%20template%20may%202009%20final.pdf
Og her: http://ms.dk/graphics/ms.dk/dokumenter/andre_politikomr%e5der/assessingalternativesreport.pdf
