MS: Større satsning på biobrændstof må ikke skabe sult ude i verden

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Regeringens lancering af Energistrategi 2050 skal sikre, at Danmark i 2050 gøres uafhængigt af fossile brændsler og ustabile regimer, som råder over de fossile energikilder.

Men strategien lægger på kort sigt op til øget brug af biomasse og biobrændstoffer, som i dag overvejende laves på fødevarer. Og det giver ingen garantier mod, at det fører til stigende fødevarepriser og sult i verden.

Sådan indleder Mellemfolkeligt Samvirke en presserundsendelse torsdag om energistrategien.

– (Energiminister) Lykke Friis´ (V) strategi forholder sig ikke til det bæredygtige i, at Danmark og Europa satser stort på biobrændstoffer, siger organisationens kommunikationschef, Vibeke Vinther, og uddyber:

– Biobrændstoffer laves i dag langt overvejende af fødevarer, og omdanner man mad til benzin, vil det skabe stigende fødevarepriser, sult og ustabilitet. Når prisen på mad stiger bare en lille smule, har det fatale konsekvenser for verdens fattigste. Det har Danmark absolut ingen interesse i.

Energistrategi 2050 lægger op til, at transportsektoren skal anvende 10 procent biobrændstoffer i 2020.

Dermed øges Danmarks forbrug af biobrændstoffer på kort sigt, men regeringen forholder sig hverken til, at EU’s bæredygtighedskriterier ikke indeholder noget om sult, eller til, hvor den biomasse, som både bruges til brændsel og brændstof, skal komme fra, hedder det.

Desuden er spørgsmålet, hvor ambitiøse strategiens reduktionsmål er. Og det er meget tvivlsomt, om brugen af biobrændstoffer vil reducere udledningen af CO2, mener MS.

I en rapport fra november 2010, udgivet af bl.a. Mellemfolkeligt Samvirke, blev det dokumenteret, at når de indirekte CO2-effekter medregnes, kan Europas planer om øget forbrug af biobrændstoffer betyde mellem 81 og 167 procent mere drivhusgasudledning, end hvis man havde brugt fossile brændstoffer.

– Meningen med regeringens energipakke er, at den skal håndtere de globale klimaudfordringer, som skaber mere sult og fattigdom i u-landene, og bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser. Men lige nu ved vi reelt ikke, om biobrændstoffer overhovedet medfører en reduktion af drivhusgasser, gør Vibeke Vinther gældende.

– Desuden er det småt med konkrete initiativer på f.eks. transport- og landbrugsområdet. Regeringen kan ikke blive ved med at udsætte konkret handling med flere analyser, vurderinger og hensigtserklæringer om, hvad man vil arbejde for i EU. Vi har brug for snart at få iværksat initiativer med en reel og målbar reduktionseffekt, konkluderer hun.

Yderligere oplysninger hos:
Pressemedarbejder Evelina Gold
på mobil 28 91 30 51 og tlf. 77 31 00 39