Mellemfolkeligt Samvirkes tidligere generalsekretær, Jørgen Andersen, Skærød pr. Helsinge i Nordsjælland, fylder 80 onsdag den 18. juni.
Fødselaren har fra sin tidligste ungdom været en ildsjæl i u-landsarbejdet og huskes ikke mindst for den halve snes år, hvor han var leder af oplysningsafdelingen i MS.
Jørgen Andersen udviklede afdelingen til et uvurderligt informations- og inspirationsscenter for den del af det folkelige Danmark, der søgte oplysning om udviklingslandene og dansk u-landsbistand.