MSF: Regeringens strategi spænder ben for humanitært arbejde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Regeringens nye freds- og stabiliseringsstrategi kan true patienters og nødhjælpsarbejderes sikkerhed.

Dette gjorde Læger uden Grænser (MSF) tirsdag gældende overfor Folketingets udenrigsudvalg under et foretræde for udvalget.

Læger uden Grænser er meget bekymret over ønsket om større samtænkning af civile og militære indsatser, fordi organisationen mener, at sammenblandingen truer patienters og nødhjælpsarbejderes sikkerhed i konfliktområder.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse tirsdag.

Samtænkningen af militære, politiske og humanitære værktøjer sigter på at skabe mere effektive indsatser i konfliktområder.

Ikke desto mindre slører samtænknin-gen adskillelsen mellem neutralt humanitært arbejde og militære indsatser, hedder det.

Læger uden Grænser, som har stor erfaring med at arbejde i ustabile områder, oplever, at sammenblandin-gen begrænser de civiles muligheder for at få humanitær hjælp, og øger risikoen for at både patienter og nødhjælpsorgani-sationerne bliver mål for angreb.

– Vi har set en række uheldige eksempler på, at politikerne har blandet tingene sammen – senest udviklingsminister Søren Pinds politisering af nødhjælpen til ofrene for oversvømmelserne i Pakistan. Nødhjælp skal ikke være afhængig af politisk opbakning, men gives alene på grund af behov, siger formand for Læger uden Grænser Jesper H. L. Jørgensen.

Læger uden Grænser foreslår derfor, at humanitære indsatser udelades af strategien og at den i stedet fokuserer på udviklingsområdet.

– Vi ved, at der er stor opbakning til de humanitære principper blandt de danske politikere. Derfor er det vigtigt, at vi har mulighed for at forklare konsekvenserne af samtænkningsstrategien. Det er ikke bare en intellektuel diskussion, men et meget reelt problem, som betyder, at vi ikke kan få adgang de mennesker, der har allermest brug for hjælp, anfører Jesper H.L. Jørgensen.