For MSF til Sierra Leone i Vestafrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Sygeplejerske Serina Macdonald er onsdag rejst 6 måneder til byen Bo i Sierra Leone for den internationale nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser (MSF).

Her får hun ansvaret for sygeplejen til de 150 indlagte børn i MSFs ernæringscenter samt for ledelse og undervisning af sygeplejepersonalet.

58-årige Serina Macdonald, som bor i Charlottenlund, har været sygeplejerske i 35 år og herhjemme primært arbejdet i hjemmeplejen samt med flygtninge. Tidligere har hun desuden arbejdet to et halvt år i mobile klinikker på landet i Kenya.

MSF har et stort engagement i Bo og nabodistriktet Pujehun. Organisationen arbejder for tiden i 5 sundhedsklinikker i området og driver i tilslutning til ernæringsprojektet et stort sundhedscenter med plads til 100 patienter.

Derudover har organisationen bl.a. et projekt for psykisk sundhed, et vand- og sanitetsprogram i en flygtningelejr samt et malariaoplysningsprojekt.

Sierra Leone var plaget af en blodig borgerkrig i 10 år, som sluttede i 2002. MSF har arbejdet i det fattige land i Vestafrika siden 1986.