– Jeg blev opmærksom på, at jeg var skadet for mange år siden: Først fik huden pletter, og hårene på hovedet og kroppen faldt af. Så kom der problemer i æggestokkene og livmoderen. Til sidst kom kræftknuderne, og jeg er nu blevet opereret for 2 af dem i brystet. Jeg skal til kontrol så snart som muligt, men har ingen penge at betale med.
Ordene er Claudia Blancos, en tidligere bananarbejder i Nicaragua, der har arbejdet med det farlige stof, DBCP. Hendes skæbne beskrives i en rapport fra Specialarbejderforbundets kontor i Mellemamerika, hvor SiD støtter bananarbejderne.
Hun er chokeret over, at 3 multinationale selskaber har rejst krav om erstatning mod hende og andre ofre for pesticider Det drejer sig om selskaberne Dole Fruit, Dow Chemicals og Shell Chemicals, der har stillet et modkrav på godt 100 milliarder kroner over for nogle få hundrede tidligere ansatte.
Arbejderne kræver selv erstatning for de skader, pesticiderne har forårsaget, men selskaberne mener, at bananarbejderne har forfalsket medicinske resultater og fusket med navnene på folk, der har arbejdet på plantagerne, fremgår det af rapporten på SiDs hjemmeside, www.sid.dk
Claudia Blanco er 46 og enlig mor til 2 døtre. Hun er med i en gruppe, der har rejst den første erstatningssag mod selskaberne.
Arbejderne vandt sagen i Nicaragua, men tabte den ved første instans i Californien, USA, i november sidste år. Kendelsen er nu appelleret, og enkelte fodfejl i stævningen er blevet rettet, fortæller Claudia Blanco.
Hun arbejdede med at pakke bananer i 24 år. DBCP er blevet brugt hyppigt på plantagerne.
– Jeg blev udsat for stoffet, når bananklaserne kom ind i pakkeriet, drivende af sprøjtegiften. Vi rørte ved de våde bananer hele dagen, og vi manglede beskyttelsesudstyr og viden om giftstoffet.
– Dengang sprøjtede man ved at føre stoffet direkte ind i vandingsanlægget. Alle arbejdere kom i kontakt med det og mange drak det pesticidholdige vand af bananblade eller fra vandingsanlægget, når de blev tørstige.
Claudia Blanco er mangeårigt medlem og aktivist i landarbejderforbundet ATC, som SiD arbejder sammen med. Hun blev fyret for 3 år siden, da flere bananplantager gik konkurs.
– Børn fik jeg, jo, men begge var skadede fra fødslen. Jeg tror, det har med pesticiderne at gøre. Den ældste er født med en hjerneskade og har epilepsi. Det svinger meget, om hun er klar over, hvad der foregår omkring hende. Den yngste blev født lam fra livet og ned. Hun sidder i kørestol, forklarer den tidligere bananarbejder.
– Jeg får intet til børnene, men må tigge på gaden for at få råd til medicin og mad. Som enlig mor har jeg kun, hvad jeg selv kan skaffe. Jeg har ikke fået pension eller hjælp til medicinsk behandling.
– Jeg var ellers medlem af den nationale social- og sygesikring, men arbejdsgiveren puttede mit kontingent i sin egen lomme. Der mangler indbetalinger for flere måneder, og så kan jeg hverken få dækket medicinudgifter eller opnå pension, fortæller hun.
ATC og en gruppe parlamentsmedlemmer er ved at kigge på sagen om arbejdsgiveres tyveri af socialsikrings-kontingenter, der betyder at mange arbejdere har mistet rettem til pension og bidrag til lægehjælp og medicin.
De 3 multinationale har stillet deres milliardstore erstatningskrav til Claudia, 465 af hendes tidligere kolleger, samt deres advokater og læger.
Claudia har tjent, hvad der svarer til omkring 145.000 kroner i sine 24 år som bananarbejder. Kravet mod hende ville svare til, at hun skulle betale hele sin livsløn tilbage over tusind gange.
Mange af hendes tidligere kolleger er døde eller meget alvorligt syge, men hun opgiver ikke så let.
– Jeg har kæmpet alle mine dage for bedre forhold, også for miljøet og arbejdmiljøet, siger hun, og jeg kæmper videre for mine børns skyld, til jeg ligger i graven.
Kilde: www.sid.dk
