Musikkens Dag 22. april

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Torsdag d. 22. april er Musikkens Dag. Danmarks musikstuderende tager instrumenterne med ud i byrummet og spiller kvalitetsmusik for det danske
folk, mens de samler ind til humanitær hjælp i samarbejde med Dansk Røde
Kors.

Blandt koncerterne er:

54 sekunders elevatorkoncert
Bjarke Kirk fra konservatoriet i Ålborg har tårnhøje ambitioner på
Musikkens Dag. Han har skrevet en sang specielt til elevatorføreren i
Ålborgs vartegn, Ålborgtårnet. Den er 54 sekunder lang, og han vil synge
den i elevatoren mellem kl. 11-15. I toppen af tårnet kan man bl.a. opleve
Anne Lystbæk synge og spille klaver til sine egne numre.
Søndre Skovvej 30, Ålborg kl. 11-15

Rap på bestilling
Ålborg er også stedet, hvor man kan få lavet sin helt egen rap for en flad
20’er, når Freestyle Jukebox indtager Nytorv. I selskab med nogle af de
fedeste rappere og skarpeste musikere er publikum med til at bestemme
hvad, der skal ske!
Det foregår på Nytorv i Ålborg kl. 14.

Strygekvartet på dåse
I Århus trækker en strygekvartet de små instrumenter frem på Store Torv.
“Spilledåse-strygekvartetten” spiller i 10 sekunder – på kvarte
instrumenter – hver gang publikum putter penge i Røde
Kors-indsamlingsdåsen.
Langs Århus Å vil der også være fløjtekanon, og på ARoS er der koncert med
rama BONES trombone ensemble kl. 14-15.

Flygelkoncert på Hovedbanegården
I København rulles et flygel ind på Hovedbanen, under uret, fra kl. 13-16,
hvor forskellige pianister vil fylde banegårdsrummet med klassiske toner.
På Strøget er der optog med studerende fra Rytmisk Musikkonservatorium om
eftermiddagen. De spiller balkaninspireret musik og medbringer både
trommer og trompeter. På Nørreport spiller Kristoffer Tophøj Trio egne
pop/rock-kompositioner.

Mange flere koncerter er i støbeskeen, og de studerende stiller gerne op
til interview.

Se mere om Musikkens Dag på www.musikkensdag.dk