Hvem står bag evalueringen
Arbejdet med rapporten har været ledet af en styregruppe bestående af chefer fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Andre relevante myndigheder – som Forsvarets Efteretningstjeneste, Forsvarskommandoen, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste – har været inddraget, ligesom en ekstern referencegruppe har været inde over.
Denne gruppe bestod af: Anders Ladekarl (Dansk Røde Kors), Charlotte Slente (Dansk Flygtningehjælp), Klaus Løkkegaard (Danish Committee for Aid to Afghan Refugees, DACAAR), Lars Thykier (Danmarks Rejsebureau Forening), Jens Serup (Guardian Security & Risk Management), Jacob Kaarsbo (Bischoff Advisory), David Vestenskov (Forsvarsakademiet), Henrik Breitenbauch (Center for Militære Studier) og Mona Kanwal Sheikh (DIIS).
I kølvandet på Ruslands indtog i Ukraine udsendte Udenrigsministeriet fredag den 25. februar en tværministeriel myndighedsevaluering af den danske evakuering i Afghanistan. Den over 270 siders lange rapport kigger nærmere på den danske indsats for at evakuere personer ud af Afghanistan, efter Taleban i løbet af et par uger i august 2021 indtog hovedstaden Kabul og afsatte den demokratisk valgte regering.
Myndighederne bag evalueringen tæller Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet, mens en ekstern referencegruppe af relevante aktører uden for centraladministrationen har været tilknyttet (se boks).
Evalueringsrapporten kigger på perioden helt fra 29. februar 2020, hvor USA indgik en aftale med Taleban om militær tilbagetrækning, over selve tilbagetrækningen i april-juli 2021 og evakueringen i august og frem til den 24. november, hvor de sidste assisterede rejser til Danmark fandt sted.
Evalueringen går særlig i dybden med august måned, hvor Taleban rykkede frem, og hvor Danmark mellem den 15.-31. august organiserede evakueringer ud af Afghanistan via en luftbro til Pakistan. Koordineringen af indsatsen blev ledet af Udenrigsministeriet.
Efterretningstjeneste bør kommunikere tydeligere om usikkerheder
I alt blev der foretaget 16 evakueringsflyvninger mellem Kabul og Islamabad i Pakistan og otte flyvninger videre fra Islamabad til København. I alt 988 personer blev evakueret under den første fase, mens de danske myndigheder samlet set – fra den 15. august til 24. november – har evakueret over 1.100 mennesker.
”De evakuerede omfattede navnlig danskere og personer med opholdsgrundlag i Danmark, daværende og tidligere repræsentationsansatte på den danske ambassade i Kabul, tolke, lokalt ansatte hos FN, NATO og EU samt visse særligt udsatte ansatte hos ngo’er og andre danske samarbejdspartnere i Afghanistan. Herudover evakuerede Danmark et antal personer fra andre lande, herunder de nordiske. Evakueringen blev for Danmarks vedkommende gennemført uden alvorligt sårede eller dræbte,” hedder det i rapporten.
Overordnet set konkluderer rapporten, at tilgangen til evakueringen var præget af ”en fælles samarbejdsånd og fleksibilitet samt et handlingsprincip med fokus på at etablere et højt beredskab i en situation præget af et uklart og ufuldstændigt informationsbillede.”
Selvom det gentagende gange nævnes, at ingen havde forudset eller kunnet forudse, hvor hurtigt det gik i Afghanistan, hvor Taleban i løbet af blot nogle uger indtog hovedstaden Kabul, påpeger evalueringen alligevel, at Forsvarets Efterretningstjeneste undervurderede hastigheden i Talebans magtovertagelse. Anbefalingen lyder derfor, at tjenesten fremover kommunikerer mere tydeligt om usikkerheder i dens vurderinger og analyser.
Kommunikation er afgørende
Som led i evalueringen har referencegruppen blandt andet efterspurgt, at de evakuerede selv fik mulighed for at dele deres vurderinger og indtryk af forløbet. Det er blevet til en interviewundersøgelse, lavet via et eksternt analysebureau, der omfatter svar fra 62 evakuerede personer – disse tæller både tolke, repræsentationsansatte på den danske ambassade, ansatte fra ngo’er, partnerorganisationer og fra internationale organisationer samt evakuerede danskere via Danskerlisten.
Her fremgår det, at de interviewede overordnet var tilfredse med de danske myndigheders indsats, og særligt den tætte personlige kontakt og den gode kommunikation undervejs i processen bliver fremhævet som noget positivt.
Den gruppe afghanere, der blev evakueret sidst i forløbet, altså efter den operative del af evakueringen i august sluttede, har haft en længere og mere kompliceret proces, hvor svar og informationer fra danske myndigheder lod vente på sig, hvilket betød, at de følte sig nødsaget til at handle selv. Samtidig oplevede de, at de selv måtte gøre mere for at få informationer og for selv at planlægge deres rejse, inklusive transport og ophold undervejs og fremstilling af papirer eller pas.
Foto: Screendump fra evalueringsrapporten
Flere danske statsborgere i undersøgelsen nævner, at ikke kendte til Danskerlisten, før de rejste til Afghanistan. Danskerlisten er Udenrigsministeriets oversigt over danskere i udlandet, som ministeriet opfordrer alle til at registrere sig på ved ophold i udlandet – dermed har ministeriet en liste over statsborgere i det pågældende land i tilfælde af en nødssituation.
De adspurgte efterspørger en større offentlig omtale af Danskerlisten.
