Erik Sjørslev Jensen
Civilingeniør og Seniorkonsulent Erik Sjørslev Jensen blev uddannet på Polyteknisk Læreanstalt i 1958.
Fra midten af 1960erne arbejdede han med projekter i Kenya og Ghana indtil han i 1977 blev ansat som bistandskonsulent i Danida.
De følgende 22 år var han kendt som Mr. Vand for sit omfattende arbejde med drikkevandsprojekter kloden over. På 12 projektbesøg var Sjørslev udsendt af Danida som projektansvarlig, herunder til det store vandprojekt i Tanzania som danner rammen om fortællingen.
Inden sin pensionering var Erik Sjørslev Jensen udstationeret fra 1994 til 1998 som bistandsråd på den danske ambassade i Bangladesh, hvor han var med til at opbygge sektorprogrammet for drikkevand og sanitære forbedringer.
I flere år efter pensioneringen var han et særdeles aktivt medlem af Ghana Venskabsgrupperne, der bl.a. stod for et større bistandsprogram i det nordlige Ghana.
Det var i august 1991. Jeg var Team Leader for det årlige, fælles tanzanianske/danske review af det store drikkevandsprogram for landsbyer i regionerne Iringa, Mbeya og Ruvuma i det sydlige højland af Tanzania.
I feltbesøgene for Review Missionen indgik også deltagelse i åbningen af en landsbys nye drikkevandsforsyning. Det er altid en festlig lejlighed, når vandhanerne for første gang åbnes som kulmination på måneders og somme tider års hjælp til selvhjælp indsats.
Her har landsbybeboerne, navnlig kvinderne, gravet kilometervis af ledningsgrave, hvori der efterfølgende er nedlagt PVC-rør så dybt, at rørene ikke beskadiges under markarbejdet.
Mændene har slæbt tunge støbejernsrør op over klippepartier og båret cement og andre byggematerialer op til en bæk eller anden kilde med klart, uforurenet vand, der ligger betydeligt højere end landsbyen, så vandet fra et indtag på bækken alene ved tyngdekraften og uden brug af mekaniske pumper kan løbe ned til en muret tank i landsbyen.
Herfra fordeles vandet gennem et netværk af rør til et antal offentlige taphaner således at ingen har mere end et par hundrede meter at gå for at hente vand.
Alt sammen udført ved frivillig, ubetalt arbejdskraft. Danida har så stået for indkøb af rør, cement m.v., mens den lokale vandadministration har projekteret anlægget bistået af danske ingeniører.
Ved den højtidelige åbning bliver der holdt mange taler. Traditionsmæssigt slutter hver taler med at nævne landsbyens navn, hvorefter der råbes "oje", efterfulgt af ”Danida Oje” og endelig ”MAJI Oje” (Maji = swahili for vand). Jeg blev så opfordret til at åbne den første taphane og drikke en kop vand derfra (så var det nok sikkert for andre også at drikke vandet).
Derefter blev der uddelt gaver, og pludselig stod jeg dér med en levende ged. Her ville det spolere festen, hvis jeg havde insisteret på, at vi ikke måtte modtage gaver som Danida-ansatte.
Men hvad gør vi ved geden og andre gaver? Og i lokalområdet ville man måske også nysgerrigt spørge: ”Hvad skete der mon med geden?”. Vi konsulterede Danidas mange guidelines, men kunne ikke finde noget om emnet "gaver".
Vi sendte så et telex til Danidas nidkære ”kassemester” Finn Balslev og udbad os instruks om hvorledes man haver at forholde sig til det problem, at vi efter to åbningshøjtideligheder nu stod med følgende gaver:
- en levende ged,
- tre levende høns (med sammenbundne ben),
- to sække majs,
- en stor klase med kogebananer,
- en kurv med æg.
Vi skulle jo nødig risikere at en ukorrekt behandling af gaverne ville resultere i en rigsrevisionssag.
Vi fik imidlertid hverken svar eller en instruks fra København. Tiden var hastigt ved at løbe ud, så Review Teamet måtte selv træffe en beslutning, hvortil vi indkaldte lokal kulturel ekspertise.
Beslutningen blev, at geden, de tre høns og kogebananerne skulle gives til arbejdernes kantine på vandministeriets værksted i Songea. De to sække majs skulle sendes til vandministeriets kantine i Dar es Salaam. Æggene blev fordelt mellem de medarbejdere, der havde mobiliseret den lokale arbejdskraft.
Beslutningerne blev ført til referat, underskrevet og overdraget til den regionale vandingeniør i Songea med henblik på at orientere modtagerne. Beslutningsreferatet blev siden givet til Balslev og Danida med det resultat, at vi aldrig hørte mere til sagen – og vi således undgik en rigsrevisionssag. Jeg ved ikke om Danida siden har udarbejdet Guidelines for håndtering af gaver.
N.B. Til oplysning for yngre læsere af Globalnyt kan nævnes, at det store drikkevands-program i de tre sydlige regioner forløb fra 1979 til 2000. Her fik 380 landsbyer med et samlet befolkningstal på ca. 1.300.000 personer en ny vandforsyning med en Danida bevilling på ca.623 mill.kr.