Når elendigheden er en strategi i konflikten

kanon_syrien_aleppo_mil_ru
Forfatter billede

Fra Syrien til Yemen og fra Sydsudan til Venezuela forårsager krig og politisk krise menneskelig lidelse på en skala, der ikke er set mage til i omkring en generation.

Der er selvfølgelig ikke noget nyt i, at der er høje menneskelige omkostninger ved konflikt og krise. Men omfanget af lidelse i verden i dag er slående, skriver Caroline Flintoft, der er seniorrådgiver ved tænketanken International Crisis Group (ICG), i en kommentar.

Ved udgangen af 2016 viste tal fra FN, at i alt 65,6 millioner mennesker på verdensplan er drevet på flugt fra deres hjem på grund af konflikt og forfølgelse. Det er det største antal siden Anden Verdenskrig.

Tal udgivet tidligere i måneden viser, at der var 11,8 millioner nye interne fordrivelser i 2017, næsten en fordobling i forhold til de 6,9 millioner i 2016.

Antallet af mennesker, der risikerer at sulte på globalt plan som følge af konflikt og ustabilitet, nåede op på næsten 74 millioner mennesker fordelt på 18 lande i 2017.

Tendensen er klar: krig og krise ødelægger flere liv og levebrød, skubber flere mennesker i retning af sult og tvinger flere mennesker fra deres hjem.

Har noget at vinde på lidelsen

Så hvad sker der?

For det første er forklaringen simpelthen, at det sidste årti har oplevet en stigning i konflikt og politisk vold. Mens data og definitioner varierer, og der findes mangler og huller i data, viser undersøgelserne generelt tendenser til stigende konflikt og vold.

Men den forværrede menneskelige elendighed kommer ikke kun fra mere krig og vold.

Nogle gange påfører de med vilje civilbefolkningen smerter og lidelser, angriber, tvangsfordriver eller på anden måde kontrollerer befolkninger, herunder ved at bestemme, hvorvidt, hvordan og hvor de civile får adgang til hjælp.

Brud på humanitære principper

Andre gange bruger konfliktens parter hårdhændede militære eller politiske taktikker uden tanke på den enorme lidelse, de forårsager, skriver Caroline Flintoft.

I krige er mange af disse mønstre i strid med de grundlæggende principper i folkeretten om at sondre mellem civile og krigere og i proportionalitet, når man udfører angreb. Hvorvidt overholdelse af folkeretten faktisk har været dalende i de senere år, er vanskeligt at måle, og spørgsmålet er genstand for debat.

Læs hele kommentaren hos ICG (på engelsk)