Den indiske instruktør Alankrita Shrivastavas film ”Lipstick Under My Burkha” blev forbudt i Indien, fordi den var for ”kvindeorienteret”.
Den islandske kunstner Borghildur Indriðadóttir fik slettet sine Facebook-kontakter og billeder, efter hun delte et opslag om sin fotoudstilling ”Demoncrazy”, fordi der var topløse kvinder på nogle af billederne.
Den afghanske manuskriptforfatter og skuespiller Monirah Hashemi modtog dødstrusler for at optræde i Afghanistan og lukkede sig inde i sit hus i tre måneder, inden hun flygtede til Sverige for at fortsætte sin kunstneriske karriere der.
Freemuse lancerer torsdag en ny rapport med titlen ”Creativity Wronged: How women’s right to artistic freedom is denied and marginalised”, der viser, at 70 procent af de krænkelser og indskrænkelser af ytringsfriheden, der fandt sted i 2017, skete med den begrundelse, at den pågældende kunst var ”uanstændig”.
Yderlige 28 procent af den kunst, der på en eller anden måde blev forsøgt fjernet eller hindret i at komme ud, blev anset for at være i strid med en religion.
Anstændigt og korrekt
Undersøgelse foretaget af organisationen Freemuse, der fra sit hovedkontor i København kæmper for kunstneres ytringsfrihed, viser, at det både er myndigheder, sociale grupper, religiøse grupper og andre, der forsøger at lukke munden på de kvindelige kunstnere ved at hævde, at der er bestemte anstændige og korrekte måder, kvinder bør optræde, klæde sig, handle og i det hele taget udtrykke sig.
”Efter at have undersøgt data fra fem år er resultaterne tydelige: kvinders kunstneriske frihed bliver bragt til tavshed i alle hjørner af kloden. De får fortalt, hvad de kan og ikke kan synge, spille, male, gøre, filme, deltage eller klæde sig i”, siger Freemuses direktør, Srirak Plipat, i en pressemeddelelse.
”Der er beviser på kønsbaseret diskrimination og krænkelse af kvindelige kunstnere og kvinder, der deltager i kulturlivet. Disse begrænsninger er uforenelige med internationale menneskerettighedsstandarder,” siger han.
Seksuel udskamning og bagvaskelse
Den 100 sider lange rapport, der er den første af sin art, fremhæver ulighed, udelukkelse og chikane af kvindelige kunstnere og publikum over hele verden, som er dokumenteret gennem fem års forskning.
Rapporten er baseret på snesevis af interviews og indeholder analyse af over 90 tilfælde af krænkelse af kvindelige kunstnere og publikum i løbet af de seneste fem år.
”Det betyder noget, hvordan kvindelige kunstnere ser på verden”, siger Henriette Laursen, der er direktør i KVINFO, i en pressemeddelelse fra organisationen.
”Desværre påvirker deres køn ofte, hvordan deres arbejde bliver værdsat. Den nye Freemuse-rapport viser, hvordan kvindelige kunstnere også møder kønsspecifik chikane som seksuel udskamning, offentlig bagvaskelse i medier og online, lige som de møder censur. KVINFO ved, at dette er tilfældet for nogle kvindelige kunstnere gennem vores arbejde i Mellemøsten og Nordafrika.”
Freemuse vil sammen med Yildiz Akdogan, der er folketingsmedlem for Socialdemokraterne og næstformand for ligestillingsudvalget samt Henriette Laursen, der er direktør for KVINFO, lancere rapporten om kvinder og kunstnerisk frihed den 29. november 2018 på Christiansborg.
”At sætte fokus på kvinder og kvinders frihed for kunstnerisk udtryk er en vigtig dagsorden og en værdi, som vi skal støtte og fremme. Freemuse-rapporten og dette arrangement er vigtige skridt til at få et indblik i problemstillingerne og hvad der kan gøres ved dem”, siger Yildiz Akdogan forud for lanceringen.
Blandt talerne ved lanceringen torsdag er også kulturminister Mette Bock (LA), den afghanske manuskriptforfatter og skuespiller Monirah Hashemi samt repræsentanter fra Freemuse, Amnesty International, KVINFO og flere andre.
Den afghanske manuskriptforfatter og skuespiller Monirah Hashemi måtte forlade Afghanistan, efter hun havde modtaget dødstrusler. Torsdag er hun i København.
Rapporten kan findes hos Freemuse torsdag
