Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Det Inter-religiøse felt er ikke kun en samtaleklub. Der er også chancer for at gå i dybden med konkrete brændpunkter i verden, hvor de religiøse elementer er del af konflikten. F.eks. Uganda, Nigeria, Myanmar og det hellige land.
I det nordlige Uganda var der i årevis en væbnet gruppe, som terroriserede lokalbefolkningen. Lederen af gruppen var Joseph Kony. Den eneste uddannelse han havde taget, var som kateket i den katolske kirke. Han kaldte sin bevægelse for herrens befrielseshær (eng. Lord’s Resistance Army) og fra de udtalelser, der er dokumenteret, var hans ide, at man skulle leve efter de ti bud.
Hvad Kony har taget med fra kateketundervisningen må være grusomt misforstået, men det var stadig kristen/religiøst præget, og i den periode, hvor gruppen opererede i Uganda, var der en særlig informationskanal mellem repræsentanter for den katolske kirke og Kony.
Når den katolske biskop fra det nordlige Uganda sidder på podiet i Tyskland og deler erfaring, så er han ikke blot repræsentant for et geografisk område, men en person, som selv levede midt i konflikten, og som ikke kunne sige sig fri.
Muftien fra Uganda stod sammen med biskoppen i en fælles indsats for at skubbe på en positiv politisk udvikling i landet, hvilket netop var et behov, der gav Kony støtte i starten af hans gruppes hærgen.
Ingen muslimske lærde kan stå ind for Boko Haram
I Nigeria hærger Boko Haram den nordlige del af landet. Boko Haram tager afsæt i en voldelig ekstremistisk islam, der bl.a. retfærdiggør at skolerne brændes ned, og kristne tvangskonverterer til islam.
Jeg har ikke mødt nogen islamiske lærde, der står inden for gruppens metoder eller teologi, men vi kalder stadig gruppen muslimsk. Den nigerianske kardinal, John Onaiyekan, stod sammen på podiet med en repræsentant for sultanen i Sokoto, der er åndelig leder af alle muslimer i Nigeria. De to mænd skal arbejde sammen, for at der findes en løsning på konflikten.
De inter-religiøse fællesskaber giver mulighed for at personer, som ellers ikke mødes, kan ses øje til øje. En iranske mullah mødes med en amerikaner. Den shiamuslimske lærde fra Libanon taler med en israelsk rabbiner. De møder ville ikke kunne finde sted uden arrangementer af denne art.
Religioner for fred vil også arrangere det andet buddhist-muslimske forum-topmøde i Cox’s Bazar i Bangladesh til november, hvor buddhistiske og muslimske ledere fra Syd- og Sydøstasien samles. Det første buddhist-muslimske topmøde, indkaldt af Religioner for fred producerede en historisk ”Yogyakarta-erklæring om fælles værdier og forpligtelser” mellem de to religiøse traditioner. Det buddhistisk-muslimske samarbejde, er nødvendigt for at overkomme den nuværende Rohingya-krise.
Den ortodokse økumeniske patriark, Bartholomew, der bærer en stor sort hat, sagde ved konferencens start: ”Vi har brug for hinanden. Vi kan ikke klare de nuværende udfordringer alene”. Dette er grunden til at Religioner for fred er så afgørende. Fordi det giver en unik mulighed for at samle alle grupper.
