Mens partileder Mette Frederiksen torsdag gik til dronningen for at danne sin varslede étparti-regering, talte Globalnyt med Andreas Gylling Æbelø om hans vurdering af valgets konsekvenser for udviklingspolitikken. Det sker på baggrund af Æbeløs særlige indsigt i tænkningen i Socialdemokratiet på området – han var 2014-15 særlig rådgiver for den socialdemokratiske handels- og udviklingsminister, Mogens Jensen.
Æbelø siger til Globalnyt, at han har høje, ”men også realistiske” forventninger til den kommende S-regering:
”Jeg synes, at vi har grund til at forvente, at en S-ledet regering sætter fokus på rettigheder og solidaritet. Da partiet fremlagde sine 10 principper for en kommende regering, var ’udsyn’ et af punkterne. Det skal nu omdannes til konkrete planer.”
Marshall-plan for Afrika
Samtidig hæfter Æbelø sig ved, at Socialdemokratiet sidste år fremlagde et forslag om en såkaldt Marshall-plan for Afrika: ”Det går jeg ud fra, at partiet nu vil arbejde på at virkeliggøre. Vores opgave i branchen er at sikre, at de får det gjort både ambitiøst og konkret.”
Direktør Andreas Gylling Æbelø, AIDS-Fondet
”Jeg ved jo godt, at et hovedformål med planen er at sikre, at afrikanerne ikke migrerer til Europa. Og netop hiv/aids spiller ind i mange af de forhold, der handler om menneskers tilbøjelighed til at blive eller rejse: Uddannelse, beskæftigelse, hele den brede sundhedsdagsorden og rettighederne. Det afgør, om børn er forældreløse eller ej og dermed har mulighed for at gå i skole, få en uddannelse, blive beskæftiget og deltage i opbygningen af deres land – eller om de som forældreløse må arbejde og dermed fristes til at migrere. Derfor vil jeg stærkt opfordre til at inkludere emnet i en sådan Marshall-plan.”
Nu var Socialdemokratiets Marshall-plan ikke bare ret ukonkret, men også henlagt til at blive gennemført af EU for penge, der skulle spares på landbrugsfondene…
”Derfor må man jo gøre det todelt – både i EU og nationalt indarbejde en sådan plan i den danske Afrika-politik,” svarer Æbelø.
“Man kan ikke bare læne sig tilbage, hvis man vil påvirke noget i EU – så må man walk the talk herhjemme også”.
Flere penge – måske 0,8%
Kan du forestille dig, at den økonomiske ramme for udviklingsbistand vil blive øget?
”Vi må nok lægge vores forventninger til dette hos regeringens støttepartier. Det har jeg til gengæld forventning om, at de indfrier. SF har fået et godt valg, og partiet fremlagde allerede først på året et klar udviklingspolitisk udspil, som indebærer, at Danmark igen kommer op på at give én procent af BNP. Derudover har valget også styrket Radikale Venstre, som jeg oplever har en stærk målsætning om Verdensmålenes opfyldelse. Så hvis SF presser på for flere penge, og de radikale tilsvarende presser på for Verdensmålene, bør det være realistisk, at man i løbet af valgperioden som minimum kommer op på de 0,8 procent, som S gik til valg på i 2015.”
Rettigheder opprioriteret
Vil selve udførelsen af bistandspolitikken ændres inden for denne ramme?
Æbelø forestiller sig ikke de store ændringer i hovedlinjerne. For eksempel vil hovedtendensen med erhvervslivets stærke rolle fortsætte: ”Det er jo nærmest mainstream i dag og blev faktisk etableret allerede under den tidligere socialdemokratiske regering. Så jeg forventer, at S fortsat mener, at dette giver mening. Ikke bare fordi det skaber aktivering af erhvervslivet og dermed en mulighed for global promovering af klimaløsninger, som jo har fyldt enormt meget i valgkampen, men også fordi det inkluderer for eksempel arbejdstageres rettigheder og dermed fagbevægelsen. Der ligger en stærk mulighed for systemeksport af den danske model her.”
Hvor vil så udførelsen af udviklingspolitikken adskille sig fra den, der blev ført under Lars Løkke?
Æbelø tænker sig om et stykke tid, før han svarer, at han håber og tror, at rettighedsspørgsmålet kommer højere op på dagsordenen – både i konkret udmøntning og i finansiering:
”Jeg tror for eksempel, at det vil kunne ses i gennemførelsen af begrebet leaving no-one behind – at få alle med, også dér, hvor rettighederne virkeligt er under pres – ikke mindst i forhold til de mest udsatte, mest kriminaliserede og mest marginaliserede grupper.”
Hvad med de fattigste?
Kan du se et fornyet fokus på de fattigste lande – hvor erhvervslivet sjældent har mulighed for at spille nogen væsentlig rolle?
”Det er i hvert fald svært kompatibelt med den store kærlighed til, at erhvervslivet skal drive meget, for der er jo simpelthen ganske dårlige markeder i de allermest skrøbelige stater. Så jeg ser ikke i sol og måne, at S bliver bannerfører for dette. Igen vil jeg bygge mit håb på, at støttepartierne presser på og sikrer, at hvis der måske går lidt for meget SDG-washing i det, så påtager Enhedslisten, SF og Radikale sig opgaven at sige: ’Kære venner, hvis I for alvor vil ha’ bang for the bucks af udviklingsmidlerne, så må vi også få de allerfattigste og de mest udsatte med.’ Det kan ikke hjælpe bare at se på de overordnede statistikker – vi må ned i lommerne af de allermest udsatte grupper og sørge for, at den slags blinde vinkler ikke overses.”
Får vi en udviklingsminister?
Æbelø påpeger her skismaet mellem det realistiske og det ideelle. En statsminister for en étparti-regering kan få stærkt behov for at reducere antallet af ministerposter, så der også er nogle kompetente folk tilbage i Folketingsgruppen. Men han advarer mod ikke at udnævne en dedikeret udviklingsminister, når man både har ambitiøse mål i forhold til Afrika og i forhold til en Marshall-plan i EU:
“Det er i hvert fald helt sikkert, at hvis man kun har én minister, der skal varetage hele porteføljen på Asiatisk Plads, så kan man ikke udrette så meget, som hvis man har to. Hvis én minister skal håndtere Syrien, Rusland, Trump, Europa-politik – og eksportfremme etc., så kommer udviklingsarbejdet let i klemme. Det er et superkomplekst område, og min vurdering er, at kræver sin egen minister. Der foregår jo også mange nye ting i departementet, blandt andet hele Nexus-sporet etc. Det bør man have en minister til at lægge politik i, så det ikke bare er embedsværket, der kører det. Det vil være min klare opfordring!” slutter Andreas Gylling Æbelø.
