Nik Bredholt
Nik Bredholt (f. 1966) er Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Han har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år, hvoraf de 13 er blevet tilbragt i udlandet med bopæl i Rom som Nødhjælpskoordinator for Caritas Internationalis, i Nairobi som Regional Nødhjælpskoordinator for CAFOD, og i London, som leder af nødhjælpskontoret i CAFOD.
Han har været Programchef i Danmission og derefter udsendt som Regionsleder i Afrika også for Danmission, og er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.
Nu har Islamisk Stat (IS) truet med at indtage Rom. De skal blot over Middelhavet.
Man kunne derfor spørge, om der igen er behov for, at kristenheden står sammen? Men først skal vi prøve at besvare spørgsmålet, om kernen denne gang er kristendom mod islam (hvis det overhovedet var det, som var kernen i 1571). For præsident Obama handler det i hvert fald ikke om religion, men om barbariet mod civilisationen.
Jeg er kun delvis enig med Obama, for nok er der barbari hos IS, som intet religiøst element har i sig, men man stikker hovedet i busken, hvis religion ikke anerkendes – både som del af konflikten, og som del af løsningen.
Religionsdialog
Der er således behov for en religionsdialog inden for islam. Og den kan ikke føres med venezianske galaser, som var afgørende i slaget ved Lepanto, men skal føres på tanke og teologi for bl.a. at gøre op med den retfærdiggørelse af vold, som visse lærde læser ud af islams hellige skrifter
Samtidig kan militær magt desværre næppe undgås i kampen mod IS.
Danmission støtter de fordrevne fra Mosul i Nordirak gennem den kaldæiske kirke. Biskop Bashar Warda, der koordinerer nødhjælpen i hovedbyen Erbil, ser militær aktion som eneste mulighed for, at de kristne og andre minoriteter kan vende tilbage til Mosul og resten af Nineveh sletten, som IS har underlagt sig.
Det gør mig trist, at et kristent overhoved taler for krig, men det er svært at tale ham imod i betragtning af den ødelæggelse og vold, som IS begår både mod mennesker, men også mod kulturgenstande og hele den lokale civilisation.
De fordrevne minoriteter i Nordirak kan ikke sætte deres lid til den irakiske stat med dens nuværende hær – og heller ikke kurderne alene kan beskytte og redde dem. Derfor er det nødvendigt at overveje hvordan de kristne og yazidierne kan beskytte sig selv, hvis disse minoriteter skal have en fremtid i Nordirak.
Del af en større konflikt
Militær magt kan ikke stå alene. Selv om det skulle lykkes for bl.a. det danske militær at trænge IS tilbage, så fjerner det ikke truslen fra militante islamister.
For det, der foregår på Nineveh sletten, er ikke enkeltstående, men skal ses som en del af en større konflikt, der fordre en sammenhængende strategi. Det indebærer bl.a., at vi støtter organisationer og institutioner i Irak, der kan virke for at bevare et alternativ til de ekstreme stemmer.
Dertil kommer behovet for en konkret international indsats for at hjælpe med at genopbygge Nineveh sletten efter IS er fjernet.
Der er lang vej igen. Men tænk, hvis man fik et stoppested i Mosul, som hedder ”Fredensgade” eller ”Dialogens Plads”. Det måtte gerne være lige mellem en kirke og en moské!
