Uffe Torm
Uffe Torm (1944) har i mere end 45 år arbejdet med dansk udviklingsbistand og international udviklingspolitik som journalist, redaktør, projekt- og oplysningskonsulent, projektkoordinator, programdirektør og var fra februar 1998 til februar 2012 sekretariatsleder for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U).
Han har tidligere arbejdet for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), FN-forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke (MS), Danida, Folkekirkens Nødhjælp (FKN), Red Barnet og Det lutherske Verdensforbunds afdeling for Mission og Udvikling (LWF/DMD) i Geneve og var medstifter af de danske udviklingsjournalisters klub, Nairobi-klubben i 1976.
Kristendom og udvikling – kan tro flytte bjerge? (2015).
Se alle Uffe Torms blogindlæg på Globalnyt
Jeg tror, at Taksøe-Jensens nylige udredning om dansk udenrigspolitik kommer til at sætte et endeligt punktum for den klassiske, traditionelle danske udviklingshjælp – sådan sagde man dengang – som vi har kendt den siden begyndelsen af 1960’erne.
I al fald får det, vi i dag kalder udviklingsbistand, frem over et andet indhold, og udviklingsbegrebet får en anden betydning end i går. Udvikling er ikke længere kun et plusord. Der sker masser af udvikling i verden i dag. Men ofte er der tale om en negativ udvikling – eller endda afvikling.
Betyder det så, at Nairobi-klubbens tid er omme? Vel ikke nødvendigvis. Og når man nu står og skal udnævnes til æresmedlem, så sku’ pokker da tale for en nedlæggelse. Det er jo helt op til de nuværende medlemmer og ikke stifterne. Jeg giver dog gerne et par ord med på vejen.
Udviklingsproblemerne er globale
Tiden i dag er en helt anden end i 1960’erne. Udviklingsproblemer er ikke længere kun et éntydigt Nord-Syd spørgsmål mellem rige og fattige lande.
Udviklingsproblemerne er blevet globale. Rigdom og fattigdom findes både i rige og fattige lande. Miljøproblemer, klimaforandringer og penge respekterer ikke nationale grænser. Det gør mennesker på flugt fra krig og fattigdom heller ikke.
U-landsbistand og udviklingspolitik er ved at blive afløst af, hvad man kan kalde en ”globalpolitik”, som adskiller sig både fra den traditionelle udenrigspolitik og den klassiske udviklingsbistand.
Det sker i en periode, hvor den udenrigspolitiske dækning i danske medier er blevet mere og mere selektiv for ikke at sige tilfældig. Antallet af danske korrespondenter i udlandet er faldende, når der ses bort fra freelance-korrespondenter på ”tilfældighedstid”.
U-landsoplysningen i krise
Det var især de danske folkelige organisationer, herunder faglige, humanitære og kirkelige organisationer samt ungdoms- og solidaritetsorganisationer, som var med til at skabe den politiske baggrund for et bilateralt dansk bistandsprogram. Men pressen spillede også en vigtig rolle heri.
U-landsstof var dengang godt – og positivt stof. Og Danida støttede u-landsoplysning økonomisk. I dag kan u-landsstof stadig være godt stof – især hvis historien er negativ!
Men en gang om året – i september måned, når kampagnen ”Verdens bedste nyheder” kører, går det virkelig fremad for verdens fattige. Men når Danmarksindsamlings-show ’et ruller over skærmen i februar måned, er alting igen den rene elendighed. Så kan vi begynde forfra.
Det bliver naturligvis ikke bedre af, at de statslige midler til oplysning om dansk og internationalt udviklingssamarbejde ligesom som alt andet i Danida er blevet rundbaret så meget, at hele geden næsten er forsvundet. Og UM har sat sig på en stor del af resten af de sparsomme oplysningsmidler.
OK, tiden er nu en anden. Nogle har set det komme. U-landsnyt.dk er blevet til globalnyt.dk, og NGO-forum er blevet til Globalt Fokus. Og udviklingspolitik bliver nu til globalpolitik.
Skal Nairobi-klubben så også skifte navn? Det er jo ærligt talt et lidt fantasiløst navn, fordi stiftere for 40 år siden tilfældigvis befandt sig til en FN-konference i Nairobi om handel og udvikling (UNCTAD IV), hvor en ny økonomisk verdensorden var temaet. Det fik vi dog ikke – snarere en ny global økonomisk uorden. Der blev dengang også talt om en ny international informationsorden. Det fik vi heller ikke.
Brug for de kritiske spørgsmål
Det kan da godt være at, u-landsjournalistikken og u-landsjournalistens tid er forbi. Men vi kan ikke nøjes med udenrigskorrespondenter, krigskorrespondenter og finanskorrespondenter.
Der er fortsat brug for journalister, som forstår, kan opsøge, beskrive, perspektivere og nuancere og sætte levende ansigter på de voksende, globale problemstillinger, som verden, herunder lille Danmark, står overfor i de kommende årtier.
Og der er stadig brug for journalister, som kan stille de nødvendige kritiske spørgsmål til både politikerne, erhvervslivet, NGO’erne, ildsjæle og andre aktører.
Det gælder f.eks. i forbindelse med miljø, klimaforandringer, naturkatastrofer, folkevandringer, fattigdom, korruption, skatteunddragelser samt ulighed, undertrykkelse og manglende ligestilling mv.
Det afgørende er jo ikke, hvad navn klubben har – men hvilken gavn den gør! Og der er bestemt stadig nok at tage fat på.
Stifterne af Nairobiklubben var Lis Garval, Jørgen Harboe, Kristian Nystrøm, Anne Mette Skipper, Jesper Søe, Uffe Torm og Knud Vilby. Artiklen er en lettere bearbejdning af det oplæg om Nairobi-klubbens fremtid, som Uffe Torm holdt ved markeringen af jubilæet i forbindelse med Nairobi-klubbens generalforsamling den 21. maj.
