Årets Nairobi-pris blev uddelt onsdag aften ved Nairobi-klubbens årlige generalforsamling.
Ole Reitov og Marie Korpe var blevet indstillet af Jens Lohmann, og det er en indstilling, som bestyrelsen bakker helt op om, lyder det fra formanden Arne Skadhede.
Jens Lohmanns indstilling
“Heldigvis har vi i Nairobiklubbens årlige pris en mulighed for at støtte og opmuntre ”en person, gruppe eller organisation, som på anerkendelsesværdig måde har bragt fattige landes vilkår frem i danske medier, eller som har stået for et perspektivrigt initiativ til gavn for befolkningsgrupper i fattige lande,” som det hedder i fundatsen.
Ingen passer bedre til fundatsens ord end Ole Reitov og Marie Korpe og den organisation de tog initiativ til i København i 1998, Freemuse, som på 19 år under deres engagerede ledelse har udviklet sig til en verdensomspændende organisation, der begyndte med fokus på kamp mod censur af musik og forfølgelse af musikere – en slags pendant til PEN, det skrevne ords internationale organisation – til nu at omfatte et globalt netværk til forsvar for og fremme af kunstnerisk frihed i samarbejde med tilsvarende organisationer, bl.a. PEN, med konsultativ status over for ECOSOC.
Mord og fængslinger af musikere er en daglig foreteelse utallige steder i verden. Freemuse dokumenterer overgrebene og informerer effektivt om dem.
Musik er generelt godt stof. Det hjælper til at skabe opmærksomhed om musikkens og musikernes vanskelige vilkår – og derigennem øge interessen for levevilkår og kultur blandt verdens dårligst stillede, og den rolle kulturen spiller bestræbelserne på at skabe en bedre verden. Uden Marie Korpes og Ole Reitovs energiske og kyndige indsats havde Freemuse ikke haft den gennemslagskraft det har fået på kun 19 år.
Derfor indstiller jeg Ole Reitov og Marie Korpe, og med dem Freemuse, til Nairobiprisen 2017.”
Formandens tale til Ole Reitov og Marie Korpe
Vi vil altså i år gerne hædre Marie Korpe og Ole Reitov. De mødte hinanden for snart 40 år siden, og giver nu slip på deres livsværk, Freemuse, som de stiftede i 1998, altså for 19 år siden.
Som ung lavede Ole musikradio på p3, mens Marie lavede fjernsyn i Sverige og i en periode var ansat på Kabul Radio i Afghanistan. Sammen flyttede de til Pakistan i 79, hvor Marie arbejde for UNICEF og senere delte de et korrespondent job i Indien for Sveriges Radio.
De har hver for sig lavet utrolig mange ting, men det, som de skal hædres for her i dag er opfindelsen af Freemuse. Her fandt de nemlig et menneskeretsområde, som ingen andre tog sig ordentlig af.
De præsenterede ideen for DANIDA, der bevilgede penge til de første tre år. De første mange år var det Marie, der var direktør for Freemuse, mens det i de seneste år har været Ole, der har været lederen.
Undervejs er det gået op og ned økonomisk. På et tidspunkt lukkede DANIDA for kassen, til gengæld kommer der penge fra både den norske og den svenske stat.
Metoderne hos Freemuse er ikke meget forskellige fra dem, vi kender fra PEN og fra Amnesty International. Der er konstant musikere og andre kunstnere, der er udsat for censur eller forfølgelse, og så gælder det om at rejse enkeltsager og lave rapporter og ikke mindst monitorere og dokumentere de overgreb, der dukker op hver eneste dag.
Det kan være unge rappere i Marokko, der bliver fængslet for at synge, eller kvinder, der spiller klassisk musik i Iran.
En kerne-aktivitet for Freemuse er den daglige monitorering af web-sites og forskellige medier, der melder om overgreb og forfølgelse. Det sker fra kontoret på Amager og det sker fra stringere ude i verden, blandt andet en fast mand i Marokko og en i Pakistan.
Alle de mange historier findes på Freemuse hjemmeside. Man kan søge direkte på navne og direkte på lande. Lige nu er der 714 kunstnernavne at søge på, og der er 123 lande, man kan klikke ind på.
Freemuse udgiver også en årlig statistik over overgreb på kunstnerisk ytringsfrihed. Den er blevet en reference for såvel FN – organisationer som medier over hele verden, og Freemuse har de seneste år også arbejdet som konsulent for FN’s særlige rapportør for kulturelle rettigheder samt UNESCO.
Man kan sige at Freemuse arbejde er blevet kanoniseret af de internationale organisationer, og dermed er spørgsmålet om kunstnerisk ytringsfrihed også kommet på den internationale politiske dagsorden.
En anden aktivitet er den årlige pris fra Freemuse for at opmuntre forfulgte kunstnere. Sidste år gik prisen til sangeren Lavon Volski fra Hviderusland, der ikke må synge i sit eget land, hverken i radioen eller på klubber, og som så til gengæld holder store koncerter i Litauen og Polen, hvor hviderusserne kan komme og høre ham og flere andre bands, der også er blacklistet af diktaturet. Og i år gik prisen til klassisk orkester fra Afghanistan bestående af 25 kvinder, der er blevet et forbillede for andre kvinder og som er blevet hyldet i deres hjemland, efter at de har fået Freemuse-prisen.
På samme måde har Freemuse selvfølgelig fået en række priser. Det blir man ikke fed af, lige som man ikke bliver fed af at få Nairobi-prisen. Og det kan man godt grine af, men man skal aldrig underkende, at det er vigtigt at blive anerkendt for sit arbejde.
Nu synger Ole Reitov og Marie Korpe på sidste vers i Freemuse. Ole fylder 68 til sommer og stopper til 1. juli som direktør. Marie laver stadig en af de årlige rapporter, men det er også snart slut med det. Derfor er det oplagt, at de hædres lige præcis i år.
Og med de ord vil jeg gerne Marie og Ole om at komme herhen, og så give ordet til Ole og Marie.
