Af Thomas Jazrawi
Er rige landes forsøg på at betale sig fra udledninger af drivhusgasser en trussel mod oprindelige folks rettigheder? Den kontroversielle klimaløsning REDD+ blev debatteret ved en konference på Borups Højskole torsdag.
Der var blandt andet repræsentanter fra Verdensbanken, oprindelige folk og adskillelige NGOer, da IBIS, Verdens Skove, IWGIA, Care og NOAH inviterede til konference på Borups Højskole torsdag d. 8. november.
Mange tilhørere, hvoraf nogle var drivvåde, havde trodset det kedelige novembervejr for at bruge en dag i klimaets tegn. På scenen var der lagt op til, at forskellige eksperter og parter kunne fortælle og debattere om REDD+.
REDD+ (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation) er skabt under FN’s klimaforhandlinger som en mekanisme, der skal hjælpe med at bevare skov for at reducere udledning af drivhusgasser.
Under denne aftale kan rige lande købe kvoter til udledning af drivhusgasser fra fattige lande gennem støtte til skov, men REDD+ er imidlertid blevet genstand for megen kritik.
Der har særligt været kritik af REDD+ i forhold til oprindelige folks rettigheder, og det var netop dette emne, der var centralt ved dagens konference.
Oprindelige folk, RED og REDD+
Efter kaffe, registrering og velkomst præsenterede konsulent Birgitte Feiring et oplæg om oprindelige folks rettigheder.
Dermed startede dagen med en grundig gennemgang af alt fra definitionen af oprindelige folk til de internationale love og principper, der gælder for oprindelige folks rettigheder.
”Der er ikke tale om særlige rettigheder”, pointerede Feiring.
”Der er tale om beskyttelse, så oprindelige folk også kan nyde deres menneskerettigheder”.
Ifølge Feiring er disse rettigheder desværre ikke særligt fremtrædende i aftalen om REDD+, da aftalen blot nævner, at aftalepartnerne ”noterer sig” FN’s vedtagelse af Erklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder.
Peter Iversen fra Klima- og Energiministeriet delte herefter ud af erfaringerne fra talrige klimaforhandlinger. Han fortalte om, hvordan REDD+ gradvist er blevet udvidet.
I 2005 hed mekanismen blot RED, men siden blev skovdegradering (Forest Degradation) tilføjet, og RED blev til REDD.
Det lille plus i enden signalerer, at skoves evne til kulstofslagring blev en del af REDD+. Det betyder, at genskabelse og plantning af skov vil kunne fungere som REDD+-projekt.
Stor interesse for Verdensbanken og Norge
Efter disse indledende betragtninger var der paneldebat.
Flere af paneldeltagerne fremhævede udfordringerne ved REDD+. En særlig risiko er, at oprindelige folk ikke bliver hørt, når deres skove bliver solgt som kulstoflagre henover hovedet på dem.
”Skove har aldrig været vigtigt for afrikanske regeringer. Nu er de alle pludseligt begyndt at bekymre sig om skov”, sagde Kanyinke Sena fra FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folk.
Projekterne risikerer dermed at forhindre skovafhængige folk i at bruge skoven, hvilket kan true deres eksistensgrundlag.
Der er også andre trusler. Når der er så mange penge i skovbevarelse, risikerer man på det lokale plan, at eliterne snupper gevinsten, advarede Morten Fauerby Thomsen fra Care Denmark.
Når man skal inddrage oprindelige folk er det derfor vigtigt med kapacitetsbygning, så man sikrer demokratiske institutioner på det lokale plan.
Derfor har man i et pilotprojekt i Nepal ud over de klimamæssige regnet sociale kriterier med i den samlede opgørelse, hvilket har været en stor succes.
Verdensbanken står sammen med samarbejdspartnerne for en stor del af finansieringen af projekterne.
Derfor gjorde Kenneth W. Rapp meget ud af at fortælle, at Verdensbanken fokuserer på de såkaldte ”safeguards”, når der investeres.
Safeguards fungerer som en slags beskyttelse ved projekterne. De skal blandt andet sørge for, at projekterne ikke forringer vilkårene for oprindelige folk og andre skovafhængige.
”Diskussioner i Verdensbanken har ført til nogen forvirring, men relevante safeguards støttes af Verdensbanken”, sagde han, hvorefter han konkret redegjorde for de mange forskellige måder, hvorpå Verdensbanken inddrager oprindelige folk i processerne.
Rapps oplæg udløste en byge af kritiske spørgsmål og en forkortet middagspause.
En anden repræsentant for en stor donor vakte også publikums spørgelyst. Men Ivar Jørgensen fra NORAD, Norges svar på Danida, er ikke ubekendt med interessen.
”Norge er meget engageret i REDD. Derfor er vi ikke så populære, for der er nogle problemer. Det er derfor, jeg bærer slips. Så er det nemmere at hænge mig bagefter”, sagde han til stor latter.
Ivar Jørgensen understregede, at Norge kæmper for rettigheder og safeguards i forbindelse med projekterne. Alligevel kan man ikke diktere andre nationers politik, eksempelvis ved projekter i Tanzania, der har et problematisk forhold til menneskerettigheder.
Verdenssyn og inddragelse
Blandt de øvrige paneldeltagere var holdningerne forsigtigt positive, skeptiske, kritiske og enkelte var fuldstændigt afvisende.
Rhoda Dalang, repræsentant for oprindelige folk på Filippinerne, tog udgangspunkt i, hvordan oprindelige folk ser på REDD+.
”Det er en ny form for udviklingsaggression”, sagde hun, og pointerede, at dette var et spørgsmål om forskellige verdenssyn.
”Vi finder det mærkeligt, at der kommer nogle og fortæller os: jeres skove kan lagre kulstof og det kan veksles til penge. Det er en fornærmelse”, fortsatte hun.
Skal man droppe REDD+ som klimaløsning? Det var der ikke enighed om, men der var bred tilslutning til en anden tilgang.
De lokale samfund, der bliver berørt, skal inddrages meget mere i processen.
For det første skal parterne fra de vestlige lande lære dem at kende. De skal være langt bedre til at sætte sig ind i deres levevilkår, deres holdninger og deres syn på verden.
Dernæst skal man sikre sig, at de deltager aktivt i alle dele af processen.
Hvis ikke den aktive deltagelse på Borup Højskole var blevet begrænset, kunne konferencen have fortsat adskillelige timer mere. Alt tyder dermed på, at den meget aktuelle debat om REDD+ fortsætter.
Læs hæfte om REDD+ af IBIS, Verdens Skove, IWGIA, Care og NOAH her: http://issuu.com/search?q=%22ibis%20redd%22&si=0&ps=10&sb=visual&rp=*&tags=ibis,redd
