Uden ozonlaget ville alt liv på Jorden være ilde stedt.
I 80’erne vakte det stor bekymirng, da videnskaben kunne påvise en nedbrydning af det beskyttende lag, som fanger noget af solens ultraviolette stråling.
Det fik det internationale samfund til at reagere ved at vedtage Montreal-protokollen, som skulle begrænse brugen af de CFC-gasser, der skaber “huller” i ozonlaget.
Der er nu håndfaste beviser for værdien af protokollen, der er blevet kaldt “den mest succesfulde internationale aftale nogensinde”.
Det fremgår af obsevationer af NASA, USAs store offentlige rumagentur.
Montreal-protokollen, der fyldte 30 år i efteråret, er altså noget af en solstrålehistorie.
Færre skadelige gasser
Hidtil har man kunne konstatere, at ozonlaget er i bedring. De nye observationer viser, at årsagen er færre af de skadelige CFC-gasser i atmosfæren.
Det er første gang, at denne sammenhæng kan påvises direkte, lyder det fra NASA.
Der er med andre ord nu håndfaste beviser på, at forbedringer skyldes nationernes indsats og Montreal-Protokollen.
Læs mere om de nye observationer i linket til NASA nedenfor.