Af Lis Garval, U-landsnyt.dk
NATO’s første handlingsplan til implementering af sikkerhedsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed er på trapperne. På ministermødet i slutningen af juni ventes den godkendt.
Udkastet til handlingsplanen er i øjeblikket til kommentarer hos NATO-medlemmerne og organisationens partnere og i mandags havde civilsamfundsorganisationer mulighed for at komme med anbefalinger til planen.
KULU – Kvindernes U-landsudvalg – repræsenterede danske civilsamfund i konsultation med bl.a. Dansk Flygtningehjælp og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.
NATO synes meget sent ude, hvis organisationen virkelig ønsker at involvere NGO’er i planens udformning. Men alene det, at NATO indbyder til aktiv deltagelse af civilsamfundsorganisationer ser Mari Skaare, generalsekretærens særlige rådgiver for kvinder, fred og sikkerhed, som et vigtigt første skridt hen imod et udvidet samarbejde.
NATO havde indbudt godt 40 organisationer til at bidrage til handlingsplanen og 30 gav møde. Som baggrund havde de det NATO politik-papir, der er udarbejdet inden for EAPC (Euro-Atlantic Partnership Council), som blev vedtaget i april og som er udgangspunkt for handlingsplanen.
Anbefalinger
Civilsamfundsorganisationerne kom med en række anbefalinger til handlingsplanen, hvoraf kun de færreste, om nogen overhovedet, kan ventes inkorporeret i den endelige plan – tiden taget i betragtning.
Blandt anbefalingerne var, at NATO skal bistå medlemslande og partnere i at udvikle, gennemføre og finansiere nationale handlingsplaner og gøre det i samarbejde med civilsamfundsorganisationer. En anden anbefaling var at sikre kvinder deltagelse i konfliktløsning og fredsprocesser ved at inkorporere ligestillingsspørgsmål i al træning og kapacitetsopbygning.
Ligeledes anbefaledes at oprette civilsamfundsplatforme og netværk med civilsamfundsorganisationer på lokalt niveau for at sikre, at civilsamfundets stemmer høres og bruges.
Fra dansk NGO-side blev det understreget, at mænds og kvinders roller og relationer bør reflekteres centralt i hele handlingsplanen, ligesom kvinders deltagelse in konfliktløsning og fredsprocesser skal indgå som elementer i forsvars- og sikkerheds kapacitets opbygning.
Måske allervigtigst – og ikke overraskende – blev det anbefalet, at planens gennemførelse støttes med øremærkede økonomiske midler.
Til september er der NATO-topmøde og her præsenteres tre dokumenter med relation til UNSCR 1325: En strategisk rapport om fremskridt på området, det vedtagne politik-papir og endelig handlingsplanen.
Op til NATOs medlemmer
Mari Skaari, der som NATO’s første 1325-repræsentant med status som rådgiver for generalsekretæren, må tilskrives en stor del af æren for, at forsvarsorganisationen har fået ligestilling og 1325-resolutionen så højt på dagsordenen, er glad for udkastet til handlingsplan, men understreger, at det nu er op til medlemsstaterne at kommentere og komme med yderligere input.
For hende er der ingen tvivl om, at kvinder er særligt sårbare i konflikt- og krigssituationer og har behov for særlig beskyttelse. Men endnu vigtigere er det på den lange bane, at de deltager aktivt i konfliktløsning og fredsprocesser. Uden kvinders deltagelse ingen varig frem og sikkerhed.
Mari Skaare, hvis stilling er finansieret af Norge, forlader NATO med topmødet i september. Hendes efterfølger er endnu ikke valgt, men stillingen er nu en regulær NATO-stilling, hvilket hun ser som bevis på den betydning, NATO tillægger UNSCR 1325 og dens implementering.
Code of Conduct
Da det på mødet blev oplyst, at Code of Conduct indgår i udkastet til handlingsplan og at overtrædelser/krænkelser skal rapporteres, foreslog KULU, at der tilføjes strafforfølgelse af dem, der krænker den. Det blev noteret.
I Bruxelles kom man også ind på den skepsis/mistillid, som civilsamfundsorganisationer og væbnede styrker kan nære over for hinanden.
For civilsamfundsrepræsentanten for Kosovo var der fuld tillid til NATO. Hun pegede på, hvordan hendes kvindeorganisation – takket være Mari Skaares indsats – havde fået kontakt til styrker i Kosovo og havde gennemført to træningskurser for soldater og militære ledere.
Lis Garval, der er medlem af KULUs bestyrelse, deltog i konsultationen som repræsentant for KULU og danske civilsamfund.
