Efter adskillige udskydelser er FN’s store naturtopmøde nu endelig skudt i gang. Det skete mandag i den kinesiske by Kunming, men de fleste deltagere sad på afstand bag en skræm.
FN-konferencen skal munde ud i en ny strategi for at bremse tabet af biodiversitet på kloden, efter at naturmålene for 2020 ikke blev indfriet.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
De seneste år har det globale tab af biodiversitet imidlertid fået mere fokus, og mange håber, at det kan skærpe kampen for klodens natur. Heriblandt FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.
“Vi er ved at tabe vores selvmorderiske krig mod naturen […] Ungdommen står til at tabe mest på vores krig mod naturen, og de skriger efter forandring,” lød det fra generalsekretæren.
Udover FN-spidsen deltog en række statsledere på konferencen tirsdag, blandt andre den franske præsident, Emmanuel Macron, Ruslands Vladimir Putin og den tyrkiske præsident, Recep Tayyib Erdogan. Danmark var repræsenteret ved miljøminister Lea Wermellin.
Ny fond skal støtte udviklingslandenes naturindsats
Der var ikke mangel på store og luftige ord om naturbevarelse fra statslederne tirsdag, men der blev ikke præsenteret banebrydende nye tiltag. Et af de væsentlige nyheder var fra Kinas præsident, Xi Jinping, som kunne løfte sløret for en ny fond til udviklingslandes naturindsats.
“I denne anledning vil jeg præsentere Kinas initiativ om etableringen af en Kunming Biodiversitetsfond og gå i spidsen ved at investere 1,5 milliarder RMB yuan (1,5 milliarder danske kroner, red.) til at støtte beskyttelse af biodiversitet i udviklingslande. Kina vil opfordre andre medlemmer til at bidrage til fonden,” fortalte den kinesiske præsident.
Pengene til indsatsen for at bremse naturødelæggelserne er et af de store udfordringer, som verdens lande skal have løst, hvis de vil opnå succes med de nye naturmål. Den globale støtte til biodiversitet er steget en del de seneste år og ligger nu på omkring 130 milliarder dollars årligt. Men hvis krisen for biodiversitet skal bremses, bør det beløb ligge på mellem 722 og 967 milliarder dollars, vurderer eksperter.
Kinas krig mod fourening
FN-konferencen skulle have fundet sted i 2020, da de tidligere naturmål – aichi-målene – løb ud, men som så meget andet blev den corona-udskudt. Denne uges konference er den første del, som altså primært foregår virtuelt, mens selve målene forventes at blive vedtaget i anden del af konferencen, som skal foregå fysisk i Kunming i maj.
Kinesiske medier og myndigheder har op til topmødet haft stort folkus på konferencen og promoveret Kinas egen indsats for biodiversitet. Udviklingen med industrialisering og urbanisering er gået rasende stærkt de seneste årtier, og det har betydet massiv forurening, men Kina har imidlertidig også gjort en indsats for natur og biodiversitet de seneste år.
Der er etableret flere nye naturparker, og der meldes om fremgang i bestanden af den ikoniske panda. Omkring 18 procent af landarealet i Kina er under beskyttelse, hvilket nogenlunde svarer til det globale gennemsnit.
Kina lå længe helt i top på listen over lande i verden med den mest sundhedsskadelige luftforurening, og selvom luftforureningen stadig er slem i mange byer, har en såkdalt “krig mod forurening” gavnet luftkvaliteten, særligt i hovedstaden Beijing.
Til gengæld har der ikke været nogen bedring i vandkvaliteten, som stadig er dårlig i mange af landets floder og søer, fortæller en forsker til magasinet Science.
30 procent af kloden skal under bekyttelse
I udkastet til den nye globale strategi for biodiversitet er der indsat et mål om at 30 procent af verden – både land og hav – skal beskyttes. Det et er et mål, som blandt andre den danske miljøminister, Lea Wermelin, bakker op om.
Hun deltager i konferencen tirsdag og onsdag, skriver miljøministeriet i en pressemeddelelse.
“Vi vil fra dansk side kæmpe for 30 procent beskyttede områder af det globale landareal og af verdenshavene. Ambitionsniveauet skal simpelthen op. Det er nu, vi skal vise, at når vi kan stå sammen om at bremse en pandemi, så kan vi også stå sammen om at bremse en global naturkrise,” lyder det fra Lea Wermelin.
Trods ministerens ord og det faktum, at Danmark er med i den såkaldte Hign Ambition Coalition for Nature and People, der presser på for at beskytte knap en tredjdel af klodens areal, har Wermelin tidligere udtalt, at det ikke betyder, at 30 procent af det danske areal skal under beskyttelse.
70 vidt forskellige lande fra Liberia til Mongoliet og fra Nicaragua til Maldiverne har tilsluttet sig koalitionen. Kina er som vært endnu ikke med i denne alliance.
Selvom de egentlige mål altså først skal vedtages om et halvt år, forventes det, at de deltagende lande vedtager den såkaldte Kunming-erklæring på ugens topmøde. Erklæringen indeholder mange pæne ord om at arbejde for at bremse tabet af biodiversitet, men ingen konkrete forpligtelser. En lille undtagelse, som kan måles i kroner og ører, er, at landene i dokumentet forpligter sig på at øge støtten til udviklingslandenes naturindsatser.
