Da Operation Dagsværk i november 2018 samlede ind til at hjælpe udsatte unge i Grønland blev resultatet det laveste i organisationens 35-årige historie, 3,6 millioner kroner. Pengene går til Ungdommens Røde Kors, der står bag projektet i Grønland.
Oplysninger, der er tilgængelige på organisationens hjemmeside, viser en nedadgående trend siden 2005 og 2006, hvor der blev samlet henholdsvis 8,3 og 8,1 millioner kroner ind. Siden da har der været to markante fald og i 2017 kom resultatet for først gang under fire millioner, som var det hidtidige lavpunkt fra 1998.
Operation Dagsværk er en unik størrelse blandt de danske udviklings- og solidaritetsorganisationer, for den udfører ikke selv de projekter, som den samler ind til. I stedet samler den ind til en anden organisations projekt, som udvælges blandt en række organisationers indsendte projekter.
Ingen nedre grænse
Hvis trenden fortsætter og indsamlingsbeløbet også falder i de kommende år, er der så en grænse for hvornår der skal ske noget nyt? Globalnyt har spurgt Marie Falck-Rasmussen, der er kampagneleder i organisationen:
”Det er ikke noget, vi har lagt en grænse for. Vi knokler jo for at få indsamlingen til at gå den anden vej igen. Men man kan sige, at hvis man ser på indsamlingsbeløbet på 3,6 millioner og det er jo faktisk et virkeligt pænt beløb til et udviklingsprojekt over tre år. Det ligger faktisk meget pænt i forhold til, hvad man kan få andre steder til et tre-årigt projekt. Her får man så en oplysningskampagne over i hatten og et engagement blandt en hel generation af ungdomsuddannelseselever. Det er jo ikke kun mængden af penge, der gør det for organisationerne.”
Hun mener at en af årsagerne til faldet i de indsamlede beløb er den gymnasiereform, der trådte i kraft med skoleåret 2017/2018.
Her blev introduktionsperioden i 1.G forkortet til tre måneder og det betyder, at eleverne bliver fordelt i deres stamklasser i den første uge af november. Samme uge som Operations Dagsværks indsamlingsdag, dagsværkdagen.
Det betyder, at den tredjedel af gymnasieeleverne, der går i 1. G har fokus på deres nye klasser og de kammerater, de skal skal gå op og ned ad i de kommende næsten tre år.
”Det skaber selvfølgelig en udfordring for os,” siger hun og oplyser, at en flytning af dagsværkdagen indgår i overvejelserne om Operation Dagsværks fremtidige organisation.
Svært ved at tage fri
En anden årsag er en generel udvikling i samfundet, mener hun.
”De unge i dag er sindsygt pressede på deres tid, på opgaver og på ungdomsuddannelserne især på deres karakterer. Vi hører fra rigtig mange, at de har svært ved at tage en fridag for at være med i Operation Dagsværk, fordi de hellere vil prioritere undervisningen og lektierne. De føler ikke, at de har rum til at fjumre, selvom vi ikke mener at dagsværkdagen er en fjumredag. Det er nogle timer, der er godt givet ud, hvor man kan støttet nogle andre unge.”
”Vi oplever, at de er pressede i deres studietid. De skal nå så mange ting og der er så mange krav til dem. De reformer, der er kommet i de seneste år gør, at man skal hurtigere gennem uddannelsessystemet og så er der måske ikke tid til så mange ting udover bare at komme gennem studierne. Det er virkelig synd. Og det er en udfordring som vi overvejer, hvordan vi kan imødekomme,” siger Marie Falck-Rasmussen.
I Globalnyt har vi tidligere beskrevet, hvordan antallet af deltagere i dagsværkdagen er faldet med omkring 1.000 gennem de seneste år. I 2008 var der tilmeldt 25.000, i 2015 20.000 og i 2018 15.000. I 2018 var det dog blot 11.000, som arbejdede på dagen. De resterende 4.000 fandt enten ikke noget arbejde eller deltog af andre årsager ikke, forklarer Marie Falck-Rasmussen.
Fravær eller ej
En væsentlig forhindring for eleverne i at deltage er altså risikoen for at få dagen registreret som fravær. Ifølge Marie Falck-Rasmussen er den afgørelse op til ledelsen på den enkelte skole.
”De gør det meget forskelligt på alle ungdomsudannelserne. Der er meget forskelligt opbakning. Nogle steder giver de fravær, nogle steder skal eleverne lave en opgave, hvis de ikke er med i Operation Dagsværk. Andre steder skal eleverne deltage i en workshop på skolen og nogle steder giver de bare alle fri og så må man selv bestemme om man vil arbejde eller ej. Der er også nogle ungdomsuddannelser, der overvejer at sige, at alle elever skal arbejde.”
Marie Falck-Rasmussen forklarer, at hun og hendes kollegaer i organisationens sekretariat forsøger at påvirke gymnasierne og andre ungdomsuddannelsesinstitutioner til at løsne tøjlerne, for at give eleverne bedre muligheder for at deltage.
”Vi klæder også dagsværksgrupperne ude på skolerne på til at kunne have dialog om det med deres skoleledelse. For gennem dialog kan man skabe nogle bedre rammer. Vi vil ikke komme og sige ”sådan her skal i gøre det”. Men vi kan jo dele gode erfaringer fra andre ungdomsuddannelser. Der er jo mange ungdomsuddannelser, hvor det bare fungerer virkelig godt. Og de eksempler kan vi give videre til de ungdomsuddannelser, hvor de har udfordringer.”
Hvis der er færre elever, som deltager i dagsværkdagen, så kan det være sværere for skolerne at give fri, da det kan opfattes som forskelsbehandling mellem de elever som deltager og de som ikke gør. Samtidig kan det også se mærkeligt ud at give alle fri, hvis det blot er et mindretal, der deltager.
Håber på mere engagement
Hun håber på, at en ny måde at vælge projekt på vil skabe mere engagement på skolerne, siger hun.
Den går ud på, at projekterne bliver udvalgt i en online-valg, hvor dagsværksgrupperne eller hele skoler, hvis de lokale dagsværkgrupper beslutter det, skal vælge de projekter, der skal gå fra 1. til 2. runde, som finder sted på organisationens stormøde i november, hvor alle dagsværkgrupperne mødes.
Muligheden for at lade alle eleverne stemme er et forsøg, der begyndte i 2018 og fortsætter i år. Tanken bag er at flere elever vil involvere sig, hvis afstemningen bliver åben for alle elever og ikke blot for de mest aktive, som har engageret sig i dagsværkgruppen på deres skole, fortæller Marie Falck-Rasmussen.
De unge er ikke ligeglade
Hvad nu hvis det faldende antal deltagere i dagsværkdagen er et udtryk for at eleverne på ungdomsuddannelserne i stigende grad er ligeglade?
Det afviser Marie Falck-Rasmussen blankt:
”Alle udviklingsorganisationer oplever pres på økonomien og på mulighederne for at få funding. Flere af de store organisationers landsindsamlinger er også faldet og flere af dem har svært ved at finde indsamlere. Så det er ikke bare en tendens, der rammer os, men én, der rammer bredt set. Og det tror jeg, at vi alle i den her branche prøver at gøre noget ved.”
”Jeg synes ikke, man kan sige, at de unges engagement er dalende. Faktisk synes jeg, at der er en større og større bevidsthed og et større og større ønske om at vide mere og sætte de globale problematikker på dagsordenen.”
Operation dagsværk 2019 og 2020
Projektet som der skal samles ind til i november er et samarbejde mellem SUMH (Sammenslutningen af Unge med Handicap) og DH (Danske Handicaporganisationer) om at hjælpe ugandiske unge med handicap.
De tre projekter, der er blevet valgt til at på videre til anden runde på stormødet i november og som er berammet til 2020-indsamlingen er:
- Mission Øst: Power til Nepals piger (Nepal)
- Amnesty: Et trygt skoleliv uden seksuel vold (Peru)
- Verdens Skove: Red jaguarens børn (Nicaragua)
