“Hun fortalte mig, at en af pigerne, der var blevet omskåret samme dag som hun, døde efter en voldsom blødning, som ingen tog sig af”, forklarer Latty i en artikel, som FN’s Befolkningsfond, UNFPA, bringer på sin hjemmeside.
Tirsdag den 6. februar var nemlig dagen, hvor der blev sat fokus på den lemlæstende omskæring, som mange kvinder og piger udsættes for.
Kvindelig omskæring er en delvis eller fuldstændig fjernelse af de primære kønsorganer omkring skeden og evt. sammensyning af de ydre kønslæber. Praksissen som er kulturelt begrundet er udbredt i visse primært nordafrikanske lande.
Erklærer kamp mod omskæring
200 millioner kvinder og piger lever i dag som omskårne, og alene i 2015 blev ca. 3,9 millioner piger omskåret. Hvis praksis fortsætter som nu, vil 68 millioner piger blive omskåret mellem 2015 og 2030.
Men overalt, hvor omskæring praktiseres, er der kvinder og piger som siger fra. De står frem og erklærer kamp mod omskæring, selvom de ofte risikerer stigmatisering og forkastelse fra deres egen familie og lokalsamfundet.
Lattys mor var en af de modige kvinder, der turde sig stop.
Da hun selv blev mor, lovede hun sig selv, at fik hun en pige, skulle hun ikke omskæres. Og hun holdt ord, fortæller Latty.
I Egypten er kvindelig omskæring udbredt. Ifølge en undersøgelse fra 2014 er omkring 90 af alle egyptiske kvinder omskåret.
UNFPA og UNICEF har et fælles program til fjernelse af kvindelig omskæring. Organisationerne arbejder med lokale partnere og samfund for at skabe forståelse for de skader, kvindelig omskæring kan medføre. Men det et ingen let sag.