Det humanitære arbejde i Nepal er under hårdt pres. Borgerkrigen skaber frygt blandt Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere – men også vilje til fortsat at hjælpe de fattigste, skriver journalist og informationsmedarbejder i Nødhjælpen, Peter Kargaard, i en presserundsendelse mandag.
Den politiske og humanitære situation i Nepal er mange steder helt uoverskuelig. Borgerkrigen mellem regeringshæren og maoistiske oprørere rykker hver dag tættere på hovedstaden Kathmandu og de seneste rapporter fra Det lutherske Verdensforbund (LWF), som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med, er ikke opløftende læsning.
– Situationen kræver en balanceakt. Vi har været ude for at skulle forhandle med både regeringshæren og maoisterne, siger Shashi Rijal, som er ledende programmedarbejder hos LWF.
– Vigtigheden af et godt samarbejde med lokale nødhjælpsorganisationer er steget på grund af sikkerhedssituationen. Som resultat af de mange vejspærringer har det været svært for de lokale medarbejdere at nå frem til de nødlidende. Det er sket, at de må krydse grænsen til Indien og rejse ind i Nepal et andet sted for at komme forbi urolige områder, siger Shashi Rijal.
Heldigvis er det ikke alle steder, der er gået lige så slemt som i Achham-distriktet, hvor en af samarbejdspartnerne for LWS blev nødt til at indstille arbejdet blandt de fattige.
Et pilotprojekt for fattige nepalesere i Ramechhap-distriktet kører foreløbigt efter planen. Det samme gør et projekt blandt kasteløse i Lalitpur-distriktet, ligesom arbejdet blandt mere end 100.000 flygtninge fra nabolandet Bhutan i de østlige distrikter opretholdes trods stigende uro.
Men fremtiden er usikker, og Shashi Riajl betegner arbejdet i de borgerkrigshærgede områder “som en meget stor udfordring for LWF.”
Også i Danmark følges situationen med bekymring:
– Meldingerne fra vore samarbejdspartnere er ikke positive. Folk er bange og utrygge og håber på en diplomatisk opblødning. Befolkningen lever under en permanent undtagelsestilstand og det er ikke holdbart, siger programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, Tina Pihl..
De fattige bliver gidsler i borgerkrigen
Ifølge danske ambassadefolk, som Folkekirkens Nødhjælp har talt med, er mange tusinde fattige og udsatte mennesker i Nepal blevet gidsler i borgerkrigen, og det er ikke første gang, forsyningerne af livsfornødenheder er blevet afskåret.
– Som situationen svinger hele tiden, er det svært at sige, hvad der sker. De små og store sammenstød mellem de stridende parter gør det svært at koordinere nødhjælp, siger Tina Pihl.
Og hvad striden bl.a. handler om kan illustreres af et citat fra Politiken (20. marts. 2005) hvis udsendte medarbejder i Nepal har talt med landsbykvinden Jayas Mohammad:
– Hvis det ikke er maoisterne, der kommer og opkræver ekstraskat – eller militæret, der kommer dagen efter og anklager os for at støtte oprørerne, så er det mænd med bambuskæppe. Jeg er bange for dem alle sammen.
Jayas Mohammad er nu flygtet til Indien sammen med anslået 30.000 andre, som er søgt i sikkerhed på den anden side af grænsen nær de indiske byer Kakrahawa og Lalpur.
De begivenheder, der nu udspiller sig i det før så turistvenlige men ludfattige bjergland, er kulminationen på lang tids undertrykkelse af befolkningen i de fattige randområder.
Det maoistiske oprør begyndte i det vestlige Nepal, men kunne med reformer og lovgivning til fordel for landets fattigste have fået en bedre udgang. Men heller ikke det demokratiske parlament evnede at se virkeligheden i øjnene, skriver Peter Kargaard.
Det førte til mere vold.
I slutningen af 1990erne blev de maoistiske angreb på fjerntliggende kontrolposter, kaserner, politistationer, skoler, højere læreranstalter og regeringsbygninger hyppigere. Og i februar, 10 dage efter kongens seneste magtovertagelse, lykkedes det efter heftig ildkamp 300 maoistoprørere at befri 98 fanger i et fængsel i Kailali-distriktet vest for hovedstaden Kathmandu.
Fredsforhandlinger blev efter næsten 5 års kampe indledt i august 2001, men guerillaerne forlod forhandlingsbordet og siden er kampene intensiveret i omfang og brutalitet.
Historier om mordbrande og tortur er blevet dagligdag i det hårdprøvede bjergland, hvor lokale bønder, de såkaldte landsbymilitser, i stigende omfang bevæbner sig.
Det sker med hjælp og støtte fra styret i Kathmandu. Midt i marts sendte kongen ikke færre end 3 ministre af sted til en landsby i Ganeshpur-distriktet. Her udtrykte de deres sympati og støtte til opstanden mod maoisterne.
Men ifølge lokale politiske iagttagere er det ikke altid oprørere, det går ud over, når landsbybeboerne griber til våben. I flere tilfælde er det flygtninge fra borgerkrigen, der udløser militsernes vrede, fordi der ikke er mad og ressourcer nok til nye indbyggere i landsbyerne.
Diktaturet fordømmes over hele verden
Kong Gyanendra tog magten i landet 1. februar og indførte undtagelsestilstand. En af begrundelserne var, at det ikke var lykkedes de politiske ledere at knuse oprøret og holde parlamentsvalg.
Hele verden fordømte magtovertagelsen, som har betydet arrestation af flere end 600 menneskeretsforkæmpere, politiske ledere og fagforeningsfolk samt lukning af den sidste rest af fri presse.
Men der er sprækker i diktaturet: Protester mod kongen høres stadig i hovedstaden, og selv om demonstranterne bliver slæbt hurtigt og hårdhændet væk til en ukendt skæbne, kommer nye til i en stadig strøm.
Noget tyder altså på, at det spinkle demokrati, der blev indført for 15 år siden, har gjort indtryk på mange i bjergnationen.
Men hvor landet er på vej hen eller hvem der sidder på magten om et år, vil ingen spå om.
Den tidligere australske udenrigsminister Gareth Evans, nu formand for tænketanken International Crisis Group, Bruxelles, siger det på denne måde:
– Enhver som hævder at have en entydig løsning på Nepals problemer må enten være meget uvidende eller have røget for meget af det, som jeg også røg, da jeg besøgte Kathmandu første gang som back-packer.
Fakta om Nepal:
Befolkning: 25,7 mio.
Religion: Hinduisme (officielle), buddhisme
Eksport: Tekstiler, jutevarer, korn, tæpper, lædervarer.
Politik: Et parlamentarisk flerpartisystem blev efter folkeligt pres indført i 1990, men demokratiet lider under hyppige regeringsskift og manglende evne til at komme korruption og magtmisbrug til livs. Den nuværende kong Gyanendra har 2 gange taget kontrollen med den udøvende magt, i 2002 og senest i februar i år.
Borgerkrigen: De maoistiske oprørere, som menes at have omkring 15.000 mand under våben, har bekæmpet monarkiet siden 1996. Over 11.000 har mistet livet i borgerkrigen.
