Nepal holder Sydasiens første skønhedskonkurrence for bøsser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Stinne Otte, U-landsnyt.dk

”Mr. Handsome: Gay Talent and Courage Contest” var titlen på skønhedskonkurrencen forleden, som Himalaya-landets førende LGBT organisation, Blue Diamond Society, stod bag.

Man uddelte tillige titler som ”Mr. Friendly”, ”Mr. Personality” og ”Mr. Red Ribbon”, som blev givet for en særlig indsats i kampagner mod den frygtede hiv-virus, der kan føre til aids i udbrud.

Biswo Raj Adhikari, en 24-årig sociologi studerende fra Makwanpur distriktet tæt på Nepals hovedstad Kathmandu, blev kronet til “Mr. Handsome” som den første nogensinde. Han sagde, at “min familie og venner er stolte af mig, for jeg vil kunne inspirere andre bøsser, som tøver med at springe ud offentligt med deres seksualitet”.

Han blev valgt mellem de 18 deltagere fra hele landet, som stillede op i konkurrencen.

Deltagerne gik bl.a. over scenen i nøje indstuderet koreografi til Black Eye Peas’ ”Let’s get it started” i bar overkrop, cowboyhatte, satin slips og stramme jeans, mens publikum klappede og heppede. De svarede også på spørgsmål fra dommerne omkring diskrimination, lighed og deres ret til frit at vælge partnere.

Arrangementet bød dertil på traditionel hindudans, moderne dans, transkønnede modeller på catwalken, uddeling af kondomer og information om hiv/aids.

Til dagbladet Repubblica sagde vinderen Biswo Raj Adhikari: “Today, I am able to be Nepal´s first Mr. Handsome among gays, which is the result of my courage and awareness. Today, I can proudly say that I am a gay.”

Han opfordrede andre bøsser til at springe ud og nyde deres liv, som de er, uden tøven.

Nepal er et konservativt og traditionsbundet hinduistisk land, men bl.a. på grund af Blue Diamond Society’s arbejde over de sidste 12 år har man alligevel indført flere liberale love omkring homoseksualitet og transkønnethed i forhold til resten af Asien.

I 2007 afsagde landets højesteret således kendelse om, at regeringen skulle indføre love mod diskrimination af bøsser og værne om deres rettigheder, ligesom det blev gjort muligt at vælge et tredje køn i forhold til mand og kvinde i officielle dokumenter; såsom pas.

Sunil Pant, stifter af og tidligere generaldirektør i Blue Diamond Society, siger om skønhedskonkurrencen:

“This programme has encouraged gay men to reveal their hidden talents and will create more awareness about gender and sexuality. Although treatment of gays has improved in recent years, many are still not willing to come out openly.”

Kilder:
Report fra Blue Diamond Society
http://www.myrepublica.com
http://www.france24.com