Folkekirkens Nødhjælp og lokale samarbejdspartnere er under hårdt pres i Nepal. Siden kong Gyanendra 1. februar afsatte regeringen og indsatte sig selv som enehersker, er den politiske og humanitære situation i det maleriske Himalaya-land nemlig eksploderet i uro og vold, skriver journalist Peter Kargaard i den seneste udgave af organisationens Nyhedsbrev.
Nepals regerende råd, ledet af kongen, er modstander af fredsforhandlinger, og den uforsonlige linje understreges af en omfattende bevæbning og militarisering af civile militser – de såkaldte ”landsbyforsvarsstyrker”.
Disse militser har gennem de seneste måneder trukket blodige spor af plyndringer, nedbrændinger og voldtægter gennem de overvejende maoistkontrollerede områder.
Militserne ser ud til at passe i kongens kram, selv om de er vanskelige at kontrollere. Men udviklingen ligner mere og mere en regulær katastrofe i et land, der for kun 15 år siden indførte et spinkelt demokrati, men som aldrig for alvor kom korruption og magtmisbrug til livs.
Indtil nu har den aktuelle udvikling ikke haft stor indflydelse på det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp udfører i samarbejde med Det lutherske Verdensforbund (LWF Nepal). LWF opererer primært i yderområderne, i de vestligste og østligste distrikter, hvor fattigdommen er størst.
Ganske vist blev en af LWFs samarbejdspartnere, Malika Devolopment Organization i 2003 tvunget til at indstille arbejdet i Achham-distriktet på grund af den usikre situation, men stort set alle andre steder har man kunnet fortsætte arbejdet uhindret.
Det gælder både arbejdet blandt de mere end 100.000 flygtninge fra nabolandet Bhutan i de østlige distrikter og LWFs arbejde blandt ofre for oversvømmelser.
Situationen kræver dog noget af en balanceakt, siger ledende programmedarbejder hos LWF, Shashi Rijal:
– Vigtigheden af et godt samarbejde med lokale nødhjælpsorganisationer er steget på grund af sikkerhedssituatioen, og det har i mange tilfælde været nødvendigt at forhandle med både maoisterne og regeringstropperne for at kunne arbejde, siger Rijal og lægger til:
– På grund af de mange vejspærringer har det været vanskeligt for de lokale medarbejdere at nå frem til de nødlidende. Det er sket, at de må krydse grænsen til Indien og rejse ind i Nepal et andet sted for at komme forbi urolige områder.
Et pilotprojekt for fattige nepalesere i Ramechhap-distriktet kører foreløbigt efter planen. Det samme gælder et projekt blandt kasteløse i Lalitpurdistriktet. Men fremtiden er usikker, og Shashi Rijal betegner arbejdet i de borgerkrigshærgede områder som ”en meget stor udfordring for LWF”.
Også i Danmark følges situationen med bekymring:
– Meldingerne fra vores samarbejdspartnere er ikke positive. Folk venter på en diplomatisk opblødning. Befolkningen lever under en permanent undtagelsestilstand, og det er ikke holdbart, siger Tina Pihl, programmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp.
– LWF venter stadig på, at det danske udenrigsministerium skal give grønt lys til en bevilling på 2 mio. kr. til de mange flygtninge fra Bhutan. Den danske stat kan ikke være sikker på, at pengene kommer de fattige til gode, hvis bevillingerne går via regeringen i Kathmandu, siger Tina Pihl.
Ifølge danske ambassadefolk, som Folkekirkens Nødhjælp har talt med, er det ikke første gang at de bhutanesiske flygtninge er blevet ”gidsler” i den nepalesiske borgerkrig, og det er ikke første gang, at forsyningerne af livsfornødenheder er blevet afskåret.
– Men som situationen svinger hele tiden, er det svært at sige, hvad der sker. De små og store sammenstød mellem de stridende parter gør det svært at koordinere nødhjælp, siger Tina Pihl til journalist Peter Kargaard.
FLERE OPLYSNINGER
Programmedarbejder Tina Pihl, tlf. 33 15 28 00, [email protected]
Læs mere om Nepal på LWFs hjemmeside: www.azeecon-lwf.com
