Nepal optaget i WTO som første LDC-land

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Som det første af verdens 49 mindst udviklede nationer (LDC) bliver Himalaya-landet Nepal nu medlem af Verdenshandelsorganisationen, WTO, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Nepal bliver medlem nr. 147 af det nu 8 år gamle WTO og medlemsskabet trådte i kraft den 23 april 2004. Nepals medlemskab blev godkendt af WTO-landene på deres møde i Cancun i Mexico september sidste år.

Nepal har forhandlet om medlemskab siden 1989. Optagelsesforhandlingerne tager lang tid, idet individuelle aftaler skal forhandles på plads med andre WTO-medlemmer, ligesom love og toldprocedurer skal tilpasses WTOs regler. Det officielle medlemskab kommer en måned efter national ratifikation. Cambodja forventes at blive næste WTO-medlem fra LDC-kredsen.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtaler:

– Det glæder mig meget, at Nepals WTO-medlemskab nu er en realitet. Handel og økonomisk samarbejde er netop en forudsætning for fremdrift og vækst – en kilde til udvikling. Jo mere Nepal og de øvrige mindst udviklede lande kan engageres i internationale strukturer, desto bedre.

Nepal er et af Danidas programsamarbejdslande og modtager derfor betydelig dansk udviklingsbistand.