Det skal være slut med engangsplastik og plastik som er svært at genbruge i alle Nestlés produkter inden 2025.
Det meddeler den schweiziske fødevaregigant i en pressemeddelelse.
Nestlés tiltag kommer i kølvandet på, at EU i december 2018 nåede til enighed om et nyt plastikdirektiv, som fra 2021 forbyder en række engangsplastikprodukter, heriblandt vatpinde, ballonpinde, engangsservice og sugerør.
Ifølge EU-Kommissionen udgør den slags engangsplastik omkring 70 procent af al det affald, der bliver fundet på de europæiske strande.
Nestlé er verdens største fødevareproducent målt på værdi og er blandt andet kendt for mærkevare som Nescafe, Nespresso, Smarties og Kit Kat.
Virksomheden omsatte i 2017 for mere end 1,100 milliarder kroner og har godt 320,000 ansatte på verdensplan.
“De konkrete planer vi fremlægger her, er del af en større vision for en affaldsfri fremtid. Vi ved godt, at genbrugelig plastik ikke er nok til at løse plastaffaldskrisen og derfor er vi besluttet på, at skubbe grænserne og finde løsninger, som har en virkning i dag og løsninger til den længere bane,” udtaler adm. direktør i Nestlé, Mark Schneider.
I december 2018 etablerede Nestlé forskningscentret Institute of Packaging Sciences, som skal forske i nye materialer og bæredygtig emballage for virksomhedens mange produkter.
I 2019 har virksomheden planer om at erstatte plastik med papiremballage på kakaodrikken Nesquik, chokoladeknapperne Smarties og flere andre produkter og fra februar 2019 begynder udfasningen af engangssugerør på alle produkter, oplyser Nestlé.
Sugerørene skal efter planen erstattes af alternative materialer som papir og nye designs.
Den globale bevægelse mod plastikaffald, Break Free From Plastic, som består af knap 1300 organisationer og miljøgrupper, har udpeget Nestlé som en af de fem virksomheder, som bidrager mest til plastforureningen i verden.
Cirka 40 procent af verdens samlede plastikforbrug går til emballage.
Verden producerer i dag mere end 300 millioner tons plastik om året, hvoraf halvdelen produceres til engangsbrug.
Heraf ender 8 millioner tons plastik årligt i verdenshavene,
I 2018 skønnes forureningen her at være fire til seksten gange større end tidligere antaget med en samlet mængde plastik på 79.000 ton eller 1,8 billioner stykker plastik.
I 2016 konkluderede en rapport fra Ellen MacArthur organisationen, at der med den nuværende udvikling vil mere plastik end fisk i verdenshavene i 2050.
En del af plastaffaldet i havene samles i store øer på grund af havstrømmene, som roterer meget langsomt rundt om sig selv.
Det mest kendte område er Affaldsøen i Stillehavet, også kaldet The Great Pacific Garbage Patch, som flyder rundt i en såkaldt gyre eller strømhvirvel i det nordlige Stillehav.
Der findes også affaldsøer i det Sydlige Stillehav, i Atlanterhavet og i det Indiske Ocean.
Større stykker af plastikaffald kan dræbe fugle og havdyr – eksempelvis skildpadden, der kvæles, når den tror, at plastikposen er en vandmand.
Plastik i havene ender dog også på middagstallerkener verden over.
Det sker, når plastik efter årtier nedbrydes til mikroplastik, som eksempelvis fisk spiser. Her kan mikroplastikken ende i mennesker, hvis når de spiser en filet fra en plastiksulten fisk.
Hvis ikke fileten indeholder mikroplastik, kan mennesker alligevel ende med at spise plastik, når resten af fiskeskroget ender som fiskemel, som slagtedyr fodres med.
Slagtedyr, som mennesker senere spiser eller får mælk fra.
