Nettet strammes om Venezuelas journalister

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Venezuelas afdøde præsident, Hugo Chávez, blev ofte beskyldt for at forfølge landets private medier. Intet tyder imidlertid på, at situationen er forbedret siden hans efterfølger, Nicolás Maduro, satte sig i præsidentsædet i april.

Det rapporterer The Knight Center for Journalism in the Americas, tilknyttet University of Texas.

Centret har talt med en række journalistiske organisationer i Venezuela, som peger på adskillige nylige eksempler på, at den venezuelanske regering har misbrugt gældende lovgivning til at straffe kritiske medier.

Bøder og frosne konti

I sidste uge blev to aviser således idømt et bøde på 1 procent af deres indtjening fra 2009, for at vise et foto af et lighus, hvilket er i strid med forbud mod at vise blod eller nøgne lig.

Og i juli førte arrestationen af redaktøren Leonecis García til, at hans medieorganisations bankkonti blev indefrosset, og dets medier som konsekvens blev lukket ned.

Ifølge de journalistiske organisationer er straffene ude af proportioner med anklagerne, og de frygter, at det vil føre til selvcensur i medierne.

Bevidst regeringstaktik

Carlos Correa, fra organisationen Espacio Público, anfører, at der langt fra er tale om isolerede hændelser, men snarere om et bevidst taktik fra regeringens side.

Han mener, at regeringen blev skræmt af det tætte opløb ved valget i april, og derfor nu forsøger at hindre oppositionens muligheder for at få taletid i medierne forud for de kommende lokalvalg.