Børn og unge er en sikker aktie i udviklingsbistanden – så enkelt er det!
Sådan indleder samarbejdsplatformen, Børne- og Ungdomsnetværket, (www.bu-net.dk) sin kommentar til VK-regeringens udspil til en ny overordnet strategi for dansk u-landsvirke.
I sit høringssvar til udviklingsminister Søren Pind (V) og Danida anfører netværket, at “udviklingsbistand bliver først bæredygtig, hvis den i starter i børnehøjde”…. så “Danmark bør eksplicit medtænke børn, når prioriteterne sættes for den fremtidige danske udviklingsbistand”.
Vi bringer her høringssvaret i sin helhed som DOKUMENT:
Børne- og Ung-domsnetværket byder den nye strategi for dansk udviklingspolitik velkommen – og vi hæfter os særligt ved, at det med strategien under-streges, at udvik-lingsindsatserne er sammenhængende og ikke kan skilles ad.
Udviklingen har ikke stået stille, siden ”Partnerskab 2000” blev til, og den internationale udviklingsbistand står i dag over for en række sammenvævede problemstillinger: den økonomiske krise, klima forandringer, urbanisering og øget marginalisering.
Et væsentligt udgangspunkt er derfor, at en ”business as usual-tilgang” er utilstrækkelig. Der er stadig større behov for, at de bistandspolitiske prioriteter sammentænkes – og at børn og unge fortsat medtænkes:
1)
Børn er grundstoffet – for livet, fattigdomsbekæmpelse og fremtidige frie medborgere. Det bør også afspejles i dansk udviklingsbistand.
Ansatserne er der i strategien, for som det står i indledningen kan man ikke udrette meget, ”hvis man dør af malaria, inden man fylder fem år”. Ligeså hvis man ikke kommer i skole – eller hvis omsorgsvigt i førskolealderen reducerer ens videre muligheder. Eller hvis man ikke har en velfungerende familie.
Børn er det råstof, som skal skabe de ungdomsentreprenører, som strategien ønsker at støtte.
Fattigdom går i arv gennem generationer – og sandsynligheden for at dette sker, er langt større, hvis man tidligt i livet oplever den stigma, som er forbundet med social eksklusion. Udviklingsbistand bliver først bæredygtig, hvis den i starter i børnehøjde!
Børn spiller en afgørende rolle i de tiltag, som familier gør brug af for at få brød på bordet, idet de både har en omsorgsrolle og en rolle i relation til husarbejde og betalt arbejde. Ergo er børn sociale aktører, fra de er ganske små.
Anbefaling:
* Danmark bør eksplicit medtænke børn, når prioriteterne sættes for den fremtidige danske udviklingsbistand.
Derfor bør strategien sætte fokus på at styrke de nationale sociale sektorer, således at: Civilsamfundets fattige og marginaliserede familier styrkes til at tage vare på deres børn, så de sikres en god opvækst og sætter dem i stand til som unge og voksne at blive selvforsørgende og tage aktiv del i demokratiet og samfundsudviklingen
* De store grupper af børn uden familier, der derfor er særligt udsatte, sikres tilstrækkelig omsorg og ligeledes styrkes til som unge og voksne at blive selvforsørgende og tage aktiv del i demokratiet og samfundsudviklingen
2)
Unge er kerneaktører i den globale udvikling. Næsten en femtedel af Jordens befolkning er mellem 15 og 24 år – og næsten 90 pct. bor i u-landene.
De mange unge er vigtige aktører dels som udsatte eller ofre, men også som potentielle positive forandringsagenter, der skal overtage ejer- og lederskab over udviklingsprocesserne i deres lande. Det er derfor helt afgørende, at der skabes positive udviklingsmuligheder og vedkommende/perspektivrige alternativer til unges lediggang og risici for radikalisering.
Civilsamfundet udgøres i langt overvejende grad af unge. De unge har potentialet, innovationskraften og fremtidsperspektivet til at organisere sig og konstruktivt arbejde for social udvikling.
Generelt bliver unge i afrikanske lande ikke regnet for fuldgyldige medborgere: Unge er svagt organiseret og er svagt repræsenteret i det formelle politiske liv. Det Afrikanske Ungdomspanel – bestående af 80 unge fra over 20 lande – gav input til Afrika-kommissionens arbejde og pointerede netop, at unges indflydelse på og deltagelse i demokratiske processer bør prioriteres.
Med strategiens fokus på demokrati og menneskerettigheder er dette et oplagt område, hvor Danmark kan sætte stærkt ind for at støtte mobilisering og organisering af unge, således at der skabes varige positive forandringer ikke kun i institutioner, men også i politisk kultur.
Sidstnævnte fordrer fokus på rettigheder, medborgerskab og demokrati allerede på et tidligt tidspunkt i børn og unges liv.
Anbefaling:
* Børne- og Ungdomsnetværket opfordrer Udviklingsministeren til at følge opfordringerne fra danske ungdomspolitikere, som i dialog med det Afrikanske Ungdomspanel, har foreslået følgende fokus i dansk udviklingsbistand:
Støtte til unges organisering i bl.a. ungdomsnetværk Mikrolån og mikrofinansiering til unge iværksættere, Samt udviklingen af elevdemokrati.
3)
Uddannet til fremtiden?
Fattigdom går i arv – og den menneskelige frihed begrænses blandt andet af analfabetisme og manglen på adgang til uddannelse – vel at mærke uddannelse af en fornuftig kvalitet.
Danmark har årelang erfaring med uddannelsesindsatser i udviklingsbistanden. Det særlige ved ”den danske model” er, at der ikke kun sættes fokus på at tilegne sig vidensmæssige færdigheder – klasseværelset og skolen forstås i relation til forældre, familier og lokalsamfund.
Der arbejdes på at skabe mekanismer, som sikrer samarbejdet mellem disse nøgleaktører. Skolen bliver en platform, hvor man kan gøre sig de første spæde erfaringer med demokrati i praksis.
Strategien nævner de store ungdomsårgange og fremme af beskæftigelse som et særligt dansk fokus. Børne- og Ungdomsnetværket ser også fremme af beskæftigelse som vigtig, og dansk udviklingsbistand bør ikke mindst fokusere på forudsætningerne for, at unge kan komme i beskæftigelse.
Det drejer sig først om fremmest om adgang til relevant erhvervsrettet uddannelse. Økonomisk udvikling, vækst og beskæftigelse kræver en uddannet erhvervsstyrke, og denne proces starter allerede i grundskolen.
Anbefaling:
* Danmark bør fortsat prioritere bilateral støtte til uddannelsesindsatser af høj kvalitet til børn i de små og mellemstore klasser. Det er ikke tilstrækkeligt blot at få børn i skolen – skolen skal også kunne tilbyde relevant og anvendelig uddannelse.
* Danmark skal prioritere støtte til erhvervsrettet uddannelse for unge, således at unge reelt støttes i at få adgang til arbejdsmarkedet.
Børn og unge er fremtidens byggesten – og vi er alle moralsk forpligtet til at gøre noget ved den stigende globale ulighed. Regeringer har en særlig forpligtelse – men også NGOer, civilsamfund, privatsektor samt forskere er forpligtet.
Danmark skal arbejde for at bringe disse spillere sammen om at udvikle nye og innovative samarbejdsformer, tilgange og løsninger.
Afsendere er følgende medlemmer af Børne- og Ungdomsnetværket:
AC Børnehjælp
ADRA – Adventist Development and Relief Agency
AXIS
BØRNEfonden
CICED – Professionshøjskolen UCC
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Institut for Pædagogik
Danmission
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Dansk Ungdoms Fællesråd
DUI – Leg og virke
GAM3
Ghana Venskabsgrupperne i Danmark
IBIS
International Børnesolidaritet
Operation Dagsværk
Papuakids
Plan Danmark
Red Barnet
Red Barnet Ungdom
Sex og Samfund
Solens Børn
SOS-Børnebyerne
Ungdommens Røde Kors
Verdens Børn
Yderligere oplysninger hos:
Annemette Danielsen, netværkskoordinator
Børne- og Ungdomsnetværket
tlf.: 88 24 85 70 og mobil: 27 11 80 05
e-mail: [email protected]
