Træder man et skridt tilbage og laver en meget grov generalisering, kan man sige, at to faktorer afgør, om mennesker flygter. Vi kan kalde dem en ”push-" og en ”pull-faktor", skriver hun i et debatindlæg, gengivet på organisationens website, som her bringes i uddrag.
Pull-faktoren er den, der fylder mest i europæisk politik. Landene kappes om, hvem der kan gøre sig mindst attraktiv for flygtninge. Det er en forståelig politisk reaktion. For her kan man gøre noget, anfører hun og fortsætter:
Den anden faktor er den, der skubber folk på flugt. Pusher dem.
I Danmark kan man få indtryk af, at der skal små nedjusteringer af forholdene til, for at folk bliver væk. At hvis man skruer lidt på ”pull-faktoren”, er problemet løst. Det vidner om, at man ikke har gjort sig begreb om, hvor forfærdelig situationen er i de områder, folk flygter fra.
Flygtningestrømmene op gennem Europa er vidnesbyrd om, at nærområdeindsatsen er slået fejl. Om, at der ikke investeres nok i grundlæggende sikkerhed og behov, såsom vand, mad og sanitet.
Eller skolegang til børnene, erhvervsuddannelse, medbestemmelse og noget at lave.
Udviklingsindsatsen og den humanitære indsats skal derfor gå hånd i hånd i nærområderne. Det kræver helhedstænkning, det kræver samarbejder og ikke mindst en politisk erkendelse af, at nærområderne er mere end bare noget, vi snakker om.
Så længe vi håndterer ”push-faktorerne” halvhjertet, vil vi se flygtningestrømme mod Europa.
Lad os fokusere på dét, der tvinger mennesker på flugt – og ikke de forhold, der møder dem, når de er flygtet.
Mere om Birgitte Qvist-Sørensen på
http://u-landsnyt.dk/nyhed/15-12-14/hun-er-teolog-og-kvinde-og-bliver-general-i-folkek
Indlægget er oprindeligt bragt på netsitet altinget.