NGO-forum skaber afrikansk panel med ca. 80 unge

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

NGO-forum har etableret et afrikansk ungdomspanel på omkring 80 unge i alderen 18-35 år, som kan bidrage med holdninger og synspunkter på Afrikas udvikling baseret på deres konkrete erfaringer og viden fra forskellige regioner og fagområder.

Målet er et repræsentativt ungdomspanel med unge fra Afrikas forskellige regioner (hhv. Syd, Øst, Central og Vestafrika) og forskellige faglige baggrunde (hhv. forskning, privatsektoren, civilsamfundet og politikere).

Alle deltagerne i ungdomspanelet udvælges på baggrund af indstillinger og omkring 40 paneldeltagerne er allerede udvalgt.

Ungdomspanelet mødes i Etiopien den 16-19. november, for at diskutere de foreløbige resultater af Afrika-Kommissionens tematiske konferencer samt udarbejde anbefalinger til Kommissionens videre arbejde.

Mødet i Etiopien vil have følgende resultater;
– Diskussion af Afrika-Kommissionens foreløbige arbejde, herunder de tematiske konferencer.
– Identifikation af temaer og spørgsmål som skal prioriteres
– Skriftlige anbefalinger, som kan præsenteres for Afrika Kommissionens medlemmer på deres andet møde den 21. november.
– Forslag til analyser, som kan uddybe områder af særlig interesse for deltagerne.
– Udvælgelse af en styregruppe som repræsenterer de forskellige regioner og fagområder (i alt 8 unge), i det videre arbejde.

Efter mødet i Etiopien vil der blive samlet op på diskussionerne igennem en web-baseret dialog med deltagerne om centrale temaer og spørgsmål, som skal guide styregruppen i det videre arbejde, herunder konklusionerne fra Afrika Kommissionens andet møde den 20. november.

Danske unge vil have mulighed for at deltage i diskussionerne og NGO-forum vil aktivt arbejde for at danske ungdomsorganisationer bidrager til debatten.

I marts 2009 mødes ungdomspanelets styregruppe i København for at diskutere udkastet til Afrika-Kommissionens endelige rapport.

Mødet i København vil have følgende resultater;
– Diskussion af Afrika-Kommissionens udkast til endelig rapport
– Skriftlige anbefalinger, som vil blive præsenteret for Stats- og Udviklingsministeren og fremsendt til Afrika Kommissionens 18 kommissærer.
– Afvikling af en workshop i samarbejde med danske ungdomsorganisationer og politiske ungdomspartier.

Se også www.africanyouth.dk

Kilde: Folkekirkens Nødhjælp