“Klimatopmødet i Peru slog fast, at vi ikke kan sætte vores lid til, at politikerne løser klimaproblemerne. Konferencen endte med en tynd aftale. Klimakampen skal komme nedefra, ja helt fra børnehøjde, så den kan slå rødder i befolkningen. Børnene bærer håbet”.
Sådan siger Marianne Haahr, der er kommunikations- og advocacychef hos CARE Danmark, i en presseudtalelse fredag.
Ved at tænke børnene ind i klimaindsatsen, er der håb for at ændre landets store forbrug, og vise den grønne vej for andre lande, mener Marianne Haahr.
Ifølge en undersøgelse fra Rockwool hører Danmark til et af de lande, der udleder mest CO2 per indbygger i atmosfæren.
“Vi smider for meget ud, kører for meget i bil og anser ikke klimakampen som vores største ansvar. De gamle vaner hænger ved. Derfor skal vi skubbe næste generation i bæredygtig retning. Børn kan gøre det bedre end deres forældre. Og her spiller folkeskolen en rolle, hvor vi kan kommunikere direkte til det nære i børnenes liv”, siger hun.
Fremtidens bæredygtige generation
På Randersgades Skole på Østerbro i København er naturfagslærer Julie Svensson enig. Hun underviser de ældste klassetrin i alt fra madspild, vindmøller, klimakatastrofer og FN-topmøder.
“Børnene skal blive fremtidens bæredygtige generation, og det skal folkeskolen hjælpe dem med. Derfor fokuserer jeg min undervisning på, hvordan eleverne kan gøre en forskel”.
“De lærer at søge informationer om, hvordan vores forbrug påvirker klima og miljø og dermed os selv, og hvordan vi vinder på den lange bane, hvis vi ændrer adfærd. Alt i alt hjælper vi dem til at blive bevidste forbrugere”, asnfører siger Julie Svensson.
Klimaet skal gøres konkret
Klimaforandringer kan til tider virke abstrakt på børnene, og derfor arbejder Julie Svensson med nære emner i hverdagen, som f.eks. strømforbrug og genbrug. Eleverne har været hele skolen rundt og måle elforbrug på køleskabe, kopimaskiner og lamper.
Hun oplever ofte, at eleverne selv henvender sig med spørgsmål eller ideer. Som for eksempel efter FN-klimatopmødet i 2009, hvor politikerne tog hjem uden en klimaftale.
Men hvad nu? spurgte et par elever fra syvende klasse. Hvad sker der, når et klimatopmøde bryder sammen, og kameraerne ruller væk? Er det hele så bare slut?’.
“Det blev til diskussioner om politik og forhandlinger i klassen. Og det er klart en af forcerne ved klima som tema. Vi kommer vidt omkring fra biologi og kemi til storpolitik – fra kroppen til toppen. Når børnene forstår den kobling, så batter det virkelig”, siger Julia Svensson.
Eleverne fra Østerbro fandt også på projektet, ’Green Kids’, hvor de gik på gaden klædt ud som isbjørne, der falder døde om i Københavns stræder.
“Det er fantastisk at mærke, hvor engerede eleverne bliver. Og det viser også, at børn er nysgerrige og har viljen til at gøre noget ved klimaet”, siger hun.
Yderligere oplysninger hos:
Kommunikations- og advocacychef i CARE Danmark
Marianne Haahr
Tlf.: 35 20 01 40 og mobil: 53 72 72 43
E-mail: [email protected]
web: www.care.dk
