Kommentarerne til den internationale klimaaftale, der nu er vedtaget på COP21, går lige fra forbeholden glæde til bekymring for de fattige og til det generelt dystre.
“Vi har fået en klimaaftale, der peger fremad og giver gode muligheder for, at vi kan gå en grønnere fremtid i møde, men det vigtigste er, hvad der sker, når ministrene kommer hjem”, lyder reaktionen fra Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekrtær i Folkekirkens Nødhælp.
I aftalen er en målsætning om at forsøge at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, og det vækker særligt glæde hos organisationerne.
“Verdens ledere har endelig indset, at det hidtidige mål om at begrænse temperaturstigningen til to grader er for risikabelt for mennesker, natur og dyr på hele planeten”, siger John Nordbo fra WWF Verdensnaturfonden.
“For de fattigste og mest sårbare er det meget positivt med henvisningen til 1,5 grader. Videnskaben viser, at det er en vigtig grænse, specielt for de lande, der mangler kapacitet til at tilpasse sig”, istemmer Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
International glæde: Den fossile æra er slut
Gennem de seneste 2 uger er der sat en tyk streg under vigtigheden af, at aftalen sender et signal til omverdenen om, at tiden rinder ud for de klimaskadelige drivhusgasser.
Det mener flere organisationer, at denne aftale gør.
“Alle regeringer synes nu at anerkende, at æraen med fossile brændstoffer er ovre”, siger Bill Mckibben fra miljøgruppen 350.org.
Samme toner lyder fra Mohamed Adow fra Christian Aid.
“For første gang i historien har hele verden offentligt forpligtet sig til at reducere udledning af drivhusgasser og behandle effekterne af klimaforandringer. Regeringer, investorer og virksomheder må ride denne bølge eller blive skyllet over af den”, anfører han.
Friends of the Earth International mener derimod ikke, at aftalen slår til.
Beregninger viser, at de bidrag, som landene frivilligt har indmeldt til FN’s Klimasekretariat vil betyde, at temperaturen stiger med omkring 3 grader ved slutningen af århundredet.
“Lige nu sætter Paris-aftalen os på vej mod en 3 grader-verden. Isbjerget har ramt, skiber går ned og orkestret spiller stadig til et varmt bifald”, anfører Asad Rehman fra det verdensomspændende miljønetværk.
De fattige har ikke fået meget
Der er også bekymring for de allerfattigste skæbne med aftalen. Organisationer kritiserer bl.a., at der ikke er kommet mere klarhed over klimafinansiering.
“Kun vage løfter af ny fremtidig klimafinansiering er givet, mens aftalen ikke tvinger landene til at skære udledninger hurtigt nok til at forhindre en klimakatastrofe. det vil kun øge omkostninger til tilpasning i fremtiden”, fremfører den administrerende direktør for Oxfam, Helen Szoke.
ActionAid er heller ikke ovenud begejstret for det sociale aspekt af den nye aftale.
“Dét, vi havde behov for i Paris, var en aftale, som sætter verdens fattigste først – de som lever med den konstante trussel af den næste katastrofe”.
“Men dét, vi blev præsenteret for, går ikke langt nok i at forbedre den skrøbelige eksistens for millioner af mennesker rundt om i verden”, lyder vurderingen fra Harjeet Singh fra den globale organisation.
Svage lande udelukket til sidst
Mattias Söderberg mener, at processen har udelukket nogle af de lande med færrest ressourcer:
“Det er de fattigste og mest sårbare lande, der rammes hårdest af klimaforandringer, og samtidigt er det dem, der har mindst ansvar for den globale opvarmning”.
Alligevel har de ikke haft mulighed for at deltage i de sidste og afgørende forhandlinger.
“Det er ikke fair, og det er meget trist, at nogle af deres prioriteter, f.eks. om at få konkrete mål for penge til klimatilpasning, ikke er kommet med i den endelige aftale”, lyder det fra klimarådgiveren i Nødhjælpen.
