NGO: Uganda har taget et skridt væk fra demokratiet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Man skal have politi-tilladelse hvis tre eller flere personer vil holde et politisk møde, siger en lov der netop er vedtaget i Uganda. “Vi vil kæmpe mod denne lov med alle de fredelige midler, vi har til rådighed,” siger direktøren for ActionAid Uganda.

Parlamentet i Kampala har vedtaget loven om Offentlig Orden (Public Order Management Bill), som vil medføre krænkelser af basale rettigheder som forsamlings- og ytringsfrihed, siger kritikerne.

Loven medfører bl.a., at man skal have politi-tilladelse, hvis tre eller flere personer vil holde et politisk møde, selv om mødet bliver holdt i et privat hjem.

Et politisk møde bliver i loven beskrevet som enten en udendørs begivenhed eller diskussioner om regeringens eller politiske partiers politikker, principper eller fejltagelser. Det kan også være en diskussion mellem borgere med det formål at lægge pres på regeringen.

Farlige politiske diskussioner

Borgerretsadvokat Nicholas Opio fra Uganda Law Society sagde til BBC, at ”loven bliver i vide kredse betragtet som et forsøg på at kvæle offentlige protester og borgernes rettigheder”.

Han mener, det bekræfter at politiet ville kunne gribe ind overfor tre mænd, der sidder på en bar og diskuterer politik over en øl. Det hele drejer sig om karakteren af samtalen.

Et politisk møde skal anmeldes syv dage før, det må kun holdes om dagen, og kan i øvrigt afvises af politiet, hvis det anses for ”upassende” eller af andre ”fornuftige grunde”.

Hvis dét, der bliver sagt på mødet, anses for f.eks. at kunne udløse tumult, kan den højst rangerende politimand på stedet opløse mødet.

Desuden har politiet fået beføjelser til at benytte skydevåben som første magtmiddel, hvor det før var sidste udvej.

“Modstanden vil hærde os”

Læs videre på
http://www.ms.dk/2013/08/uganda-tager-et-skridt-vaek-fra-demokratiet#sthash.X4FN9wuw.dpuf

Kilde: Seneste nyhedsbrev fra Mellemfolkeligt Samvirke 08.08.13