Fjernsynet er fyldt med gode og onde historier om manglende testamenter, vrede arvinger og penge, som ikke havner hos dem, de var tiltænkt. Men andre arvehistorier er der ikke er så meget drama i.
Historien om forældreløse børn, der får et hjem og kommer i skole, mødre, der etablerer en lille butik og kan forsørge deres børn og menneskerettighedsorganisationer, der får flere handlemuligheder, afrikansk sundhedspersonale, der bliver bedre uddannet eller naturen, der bliver bedre beskyttet, fordi mange mennesker betænker velgørende organisationer i deres sidste vilje.
I 2021 fik de 51 velgørende organisationer, der er med i Det gode Testamente over trekvart milliard kroner – 795.503.000 kroner – i arv. Næsten halvdelen af pengene gik til handicap- og sygdomsbekæmpende foreninger, og over 204 millioner kroner gik til internationale hjælpeorganisationer, mens de resterende knap 226 millioner gik til kirkelige, sociale, humanitære, naturbevarende og dyreværnsorganisationer. Her er en af topscorerne Dyrenes Beskyttelse, der fik hele 85 millioner kroner i testamentariske gaver. Det er mere end halvdelen af organisationens indtægter og næsten tre gange så meget, som organisationens medlemmer betaler i kontingent.
Giv gratis penge
Lidt kringlede arveregler gør det muligt at give en del af sin arv til velgørende formål – uden at de øvrige arvinger mister penge. Det kræver, at man testamenterer mindst 30 procent af sin formue til en velgørende organisation, der påtager sig at betale boafgiften (som tidligere hed arveafgiften) af hele boet.
Hvis en person vil give en arv på 1 million kroner til sin niece, skal niecen betale 326.308 kr. i boafgift, men hvis den velgørende organisation arver 300.000 kr. mod at betale boeafgiften, bliver afgiften kun på 217.558 kr. så niecen kan f.eks. i stedet få 700.000 kr. Boafgiften bliver så kun på 217.558 kr., og resten af besparelsen går til den velgørende organisation, som får resten eller 82.441 kr.
Siden Det gode Testamente blev dannet i 2018 er indtægterne fra testamenter steget med 126 millioner kroner og formålet er især, at gøre opmærksom på vigtigheden af at skrive testamente, hvis man vil bestemme over sin efterladte formue.
Det gode Testamente er dannet af medlemmer af indsamlingsorganisationen ISOBRO, der således også sikrer, at kun godkendte foreninger indgår i markedsføringen af muligheden for at testamentere sin formue eller dele af den til velgørenhed.
ISOBRO sikrer, at organisationens etiske retningslinjer bliver fulgt. Ideen til Det Gode Testamente opstod, fordi tre jurister fra tre store ngo’er blev opmærksomme på, at der manglede viden om muligheden for at skrive de velgørende foreninger ind i sit testamente og viden om, at man kan donere, uden at andre arvinger mister penge.
Den viden mangler stadig, for kun cirka tre procent af befolkningen har besluttet at donere en del af deres arv til velgørenhed, så ngo’erne har stadig et stort oplysningsarbejde foran sig, og de er klar over, at det er et bjerg, de skal overstige, for netop testamenter berører de sidste to tabuer, vi har: Død og privatøkonomi.
Der er ingen opgørelse over, hvorfor folk vælger at donere penge til bestemte organisationer, for det er ikke kun aktive medlemmer, der efterlader penge til en organisation, der har været en del af deres liv. Organisationerne modtager også arv fra mennesker, der ikke har haft tilknytning til dem. Der er stor fortrolighed om, hvem organisationerne modtager arv fra og ligeledes stor fortrolighed om, hvem der skriver velgørenhed ind i deres testamente. Men fra organisationernes side forventer man, at menneskers livssituation er afgørende for, hvem de betænker i deres testamente, så folk der har fået hjælp af en sygdomsbekæmpede organisation som Kræftens Bekæmpelse ofte betænker disse.
Organisationerne er selvsagt glade for alle donerede beløb, men siger samstemmende, at øremærkede penge kan være svære at bruge, og man skal være opmærksom på, at penge, der bliver brugt på administration og lønninger også er godt brugt, for uden dygtige medarbejdere kan organisationen ikke udføre sit arbejde, og det forstår folk godt, så det er en myte, at folk ikke vil lade deres penge gå til administration, lyder det fra flere kilder i organisationerne.
En række af de større ngo’er er ikke med i sammenslutningen, fordi de mener, de er så synlige, at de ikke har brug for det.
Ikke øremærkede
For de fleste af de ngo’er, Globalnyt har interviewet, er penge fra arv og testamenter afgørende for deres arbejde og de udgør en betragtelig del af deres samlede indtægt.
En undtagelse er Dansk Flygtningehjælp, kun får et par millioner i arv ud af en indtægt på 3,3 milliarder, og projektleder og testamenteansvarlig Jens Engedal siger, at det nok hænger sammen med, at organisationen ikke bruger ret mange ressourcer på at fortælle om muligheden, og at dem, de arver fra, er mennesker, der i forvejen har støttet Flygtningehjælpen.
Bestem selv, hvem der skal arve
Man kan ikke altid helt selv bestemme, hvad der skal ske med ens formue, når man dør, for 25 procent skal gå til ægtefælle og børn.
Arveloven er kompliceret, så hvis ikke man har ægtefælle og børn, der skal arve det hele, er det vigtigt at planlægge, hvordan værdierne skal fordeles.
Er arvingerne nevøer og niecer eller andre endnu fjernere familiemedlemmer, skal de betale en boafgift (som arveafgiften hedder i dag) på op til 36,25 procent. Her kan med fordel betænke velgørende foreninger, ngo’er, med en del af værdierne. Lovgivningen betyder, at dette kan ske, uden at arvingerne mister på det. Nogle ngo’er tilbyder at betale en del af udgiften til en advokat, hvis de bliver tilgodeset i testamentet.
Man kan også selv skrive sit testamente, men man skal omhyggeligt sørge for, at det er juridisk holdbart. Det koster 300 kr. at få det registreret hos en notar, så der er sikkerhed for, at det kommer til veje, når man dør.
Hvis andre end børn eller ægtefælle skal arve, er det afgørende, at der er skrevet testamente, og Det gode Testamente opfordrer til, at man får en advokat til at gøre det. De organisationer, der er med i foreningen dækker de første 5000 kr. af advokatens salær.
Læs meget mere om testamenter på Det Gode Testamente og hos SOS Børnebyerne.
Organisationerne er enige om, at ikke-øremærkede penge er de bedste, for penge, der er øremærket til et bestemt formål kan simpelt hen være vanskelige at bruge. En enkelt organisation fortæller om en millionarv, som kun bruges langsomt, fordi behovet har flyttet sig fra det, den var øremærket til. Det er da også sjældent, at pengene fra arv er øremærkede til bestemte formål.
SOS Børnebyerne, der støtter udsatte og forældreløse børn, fik sidste år 49 millioner kroner (af en samlet indtægt på 311 millioner) fra mennesker, som havde skrevet organisationen ind i deres testamente.
Testamenteansvarlig Mette Sandager Löhndorf siger, at langt de fleste, der testamenterer penge til SOS Børnebyerne vælger at give pengene til det generelle arbejde.
Hun siger også, at det kan virke naturligt, at donorerne testamenterer penge til det barn, de gennem en årrække har støttet, men hvis der går 10-30 år eller mere fra testamentet bliver skrevet til pengene bliver udbetalt, er det svært eller umuligt i lande uden cpr-register at finde frem til børnene, hvis ikke de selv har holdt kontakt med den børneby, de er vokset op i.
En af de organisationer, der arver rigtig mange penge er Læger uden Grænser. Sidste år stammede 34,7 procent af indtægten fra arv. Det drejede sig i 2022 om 93,8 millioner kroner af en samlet indtægt i 270,39 millioner kroner. Fundraisingdirektør Birgitte Bilde Noël siger:
”Vi modtager rigtig, rigtig mange penge fra folk, som har valgt at betænkte Læger uden Grænser, og det er vigtigt, at pengene ikke er øremærkede til bestemte formål, for så kan de være vanskelige at bruge korrekt, da det ikke er sikkert, at behovet er det samme, når arven udbetales mange år efter, testamentet blev skrevet.”
Det samme siger Regitse Møller Nielsen, testamenteansvarlig hos Amnesty. Organisationen fik sidste år 6,8 millioner i testamentariske gaver ud af en samlet indtægt på 87,6 millioner kroner, der især stammer fra private bidrag.
”Selv om det kun er 7-8 procent af den samlede indtægt, har de testamentariske gaver meget, meget stor betydning for vores arbejde,” siger hun. De fleste penge gives til Amnestys generelle menneskerettighedsarbejde.
Hun understreger, at det ikke kun er pengene, det handler om, men også, at mennesker ønsker, at lade deres livsværdier leve videre blandt fremtidige generationer og at hun altid sender en kærlig tanke til afdøde og efterladte, når Amnesty bliver tilgodeset.
Hvis man vil øremærke sin arv opfordrer organisationerne til at gøre det så bredt som muligt, så der ikke står, at de skal går til ’uddannelse af sygeplejersker i Rwanda’ men i stedet til ’Uddannelse af sundhedspersonale i Afrika’.
Når katastrofen opstår
Birgitte Bilde Noël fra Læger uden Grænser understreger, at de testamenterede penge er afgørende for organisationen, fordi behovet for nødhjælp er så svært at forudsige, men det er afgørende at kunne rykke hurtigt ud med lægehjælp og andet, når en katastrofe opstår.
”De midler vi får i arv er en vigtig del af det beredskab, som gør, at vi kan rykke ud med det samme. Det ville være svært for os at rykke ud hurtigt, hvis vi altid først skulle til at samle penge ind til formålet, når en katastrofe rammer,” siger hun.
Pengene giver en fleksibilitet og betyder også, at Læger uden Grænser kan hjælpe der, hvor behovet er størst – og ikke kun, hvor medierne har fokus.
Folkekirkens Nødhjælp fik sidste år 12,995 millioner i arv. Det er syv procent af indtægten, og Folkekirkens Nødhjælp fortæller, hvordan de arvede midler blandt andet skaber erhvervsmuligheder for kvinder i Sydsudan, fordi nogle af midlerne er brugt til at etablere en andelskasse, hvor kvinderne kan låne penge, hvis de selv har skudt et mindre beløb ind i andelskassen.
En af modtagerne er Beatrice Achan Benso, der fortæller, at hun har etableret en lille butik, der sælger ris, krydderier, kuglepenne og andre hverdagsfornødenheder, og at overskuddet herfra har gjort det muligt for hende at betale for sine børns skolegang.
En anden kvinde fortæller, at hun har lånt penge til at skabe en kyllingeproduktion, der gør det muligt for hende at forsørge sin familie. I projektet har 450 personer – flest kvinder – fået undervisning i at etablere og drive en andelskasse.
Kampagne for kvinder i Iran
De beløb Amnesty modtager svinger fra 50.000 kroner eller mindre til flere millioner, og Regitse Møller Nielsen siger, at pengene gør Amnesty i stand til at løse flere opgaver eller forstærke den indsats, man allerede har. For eksempel har en arv gjort det muligt at lave en større kampagne for kvinders frihed i Iran, efter den unge Mahsa Amini blev dræbt i Moralpolitiets varetægt, fordi hun nægtede at dække sit hår korrekt med et tørklæde. Siden har tusindvis af iranere demonstreret både i Iran og i udlandet fordi mange unge iranere er blevet dødsdømt og henrettet.
”I Danmark har Amnesty været med til at arrangere demonstrationer, og da den situation opstod pludselig og uventet, var en kampagne om Iran ikke planlagt. Derfor har vi kunne bruge penge, vi havde fået i arv, på oplysning om Iran og på at støtte herboende iraneres protester i samarbejde med Amnesty,” fortæller hun.
”Så pengene er afgørende for vores indsats, men vi ved godt, at det er en vanskelig samtale at tage fat på, fordi død og privatøkonomi er så tabubelagt. Men man skal tænke på, at har man ingen tvangsarvinger, ender pengene i statskassen, og det er måske ikke altid, det man ønsker, hvis man har mere specifikke sager og emner, man brænder for,” siger hun.
Børnenes forslag
Bente Marie Braarud er pensioneret lærer og mor til fire voksne børn, der selv har foreslået, at de kun skal have deres tvangsarv.
”Mine børn har gode uddannelser og er faktisk ret velhavende,” siger hun. På et tidspunkt, hvor emnet penge var til diskussion, foreslog de selv, at hun – udover deres tvangsarv, testamenterede pengene til Amnesty. ”De sagde selv, at de ikke har brug for noget.”
Hverken Bente Marie Braarud eller børnene var i tvivl om, at det til sin tid er Amnesty, der skal arve hende, for her har hun været aktiv i hele sit voksne liv – herunder i en længere periode været næstformand.
”Amnesty passer til mit livssyn. Menneskerettighederne er utroligt vigtige, og Amnesty arbejder globalt, så der var ingen tvivl om, at det er den organisation, der skal arve mig – og heldigvis er børnene enige,” siger Bente Marie Braarud.
Mennesker, dyr og natur
Jeanette Palludan er kun 63 år, men hun er ugift og har ingen børn. Derfor har hun allerede besluttet, at hendes værdier, der blandt andet omfatter en andelslejlighed og en pensionsopsparing, til sin tid skal fordeles mellem 15 ngo’er, hvis arbejde hun har stor respekt for.
”Der er tale om organisationer, der gør noget godt for mennesker, dyr og natur,” siger hun. Hun deltog for at høre om reglerne, når man opretter testamente, da advokat Jakob Stilling hos Amnesty fortalte om testamenter og hvad, man skal tænke på, når man planlægger fordeling af sin formue.
Jeanette Palludan fortæller, at hun har været medlem af Amnesty i mange år, fordi hun synes organisationen arbejder med vigtige sager for mennesker.
”Amnesty prøver at gøre noget for mennesker, der bliver forfulgt og selv om sagerne kan virke håbløse og selv om man kan sige, at vi i Danmark bare kunne være ligeglade, gør Amnesty noget for dem. Det har jeg respekt for,” siger hun og tilføjer, at hun også giver et månedligt beløb til nogle af de mange organisationer, hun støtter.
”Og som sagt er der tale om organisationer, der støtter mennesker, dyr og natur,” siger hun.
Jeanette Palludan understreger, at hendes familiemedlemmer, søskende, nevøer og niecer, ikke er fattige, for hvis de havde klaret sig dårligt, ville hun også tilgodese dem.
”Men det giver mening for mig at testamenter mine penge, så de kommer folk i hele verden til gode,” forklarer hun.
Familien skal have 25 procent
Jakob Stilling er advokat og bobestyrer.
Han understreger, at man ikke selv helt kan bestemme, hvem der skal arve, for loven siger, at børn og ægtefæller skal have 25 procent. Han fremhæver også, at mange mennesker har en helt forkert opfattelse af, hvem der arver dem. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i reglerne eller få lavet et testamente i tide.
Da arveloven blev ændret i 2008 blev det nemmere at donere en del af sine penge til velgørende formål – uden det går ud over de øvrige arvinger. (Se faktaboks.)
”I antal er der ikke så mange, der bruger 30 procentreglen, men der er kommet stigende opmærksomhed på muligheden, blandt andet via Det gode Testamente, som er et samarbejde mellem 51 velgørende organisationer, som er fritaget for at betale boafgift, siger han.
Langt de fleste, han møder, har ægtefæller og børn, men mange vælger alligevel testamentere en del af deres formue til en ngo, som de har sympati med.
”Men i denne uge fik jeg en henvendelse fra en enke uden børn, og så er det afgørende at tænke på 30 procentreglen, for hendes arvinger skal betale den høje arveafgift,” siger han.
Selv om personerne ikke føler sig velhavende, kan der alligevel godt være mange penge i boet – blandt andet hvis de bor i en ejerbolig.
”De fleste, der henvender sig, har selv gjort sig tanker om, hvilke organisationer, der skal tilgodeses,” siger han.
Hvis ikke de har, hjælper advokaten ud fra, hvor deres interesser ligger, og han hjælper også med at undersøge, om den påtænkte forening opfylder kravene for at modtage testamentariske gaver uden boafgift.
Ingrid Pedersen er freelancejournalist
